EU’s elsektor bekræfter: EU skal være CO2-neutral i god tid før 2050
Elsektoren vil gå forrest i kampen om at løse klimaudfordringen med deres nye langsigtede vision om at accelerere omstillingen til grøn energi.
Det bekræftede Eurelectric, da organisationen torsdag overrakte visionen til EU-Kommissæren for energi. Meldingen fra Eurelectric er godt nyt for både klima og dansk erhvervsliv, opplyser Dansk Energy.
– Med denne vision bekræfter elsektoren sit engagement i at lede omstillingen mod en bæredygtig europæisk energifremtid, samtidig med at vi leverer værdi til forbrugere og samfundet som helhed. Vores industri ser en stor mulighed i stigende elektrificering og decarbonisering af Europas energiforbrug. For at kunne nå så ambitiøse mål, har vi brug for, at politikerne støtter os ved at skabe stabile rammer for langsigtede investeringer.
Sådan udtaler Francesco Starace, der er formand for Eurelectric og CEO for det italienske energiselskab Enel i forbindelse med, at han torsdag overrakte Eurelectrics vision for elsektoren til Maroš Šefčovič, der er EU-Kommissær med ansvar for Energiunionen. I visionen, der første gang blev fremlagt i december står, at elsektoren vil arbejde for at være CO2-neutrale ”et godt stykke tid” inden 2050.
Maroš Šefčovič kvitterede for visionen og sagde:
– Jeg tager imod jeres klare vision indeholdende en CO2-neutral fremtid et stykke tid før 2050 og øget elektrificering af transporten. Skal vi lykkes med Paris-aftalen, skal vi alle et gear op.