Batterier på hjul kan gi bedre lønnsomhet
Nettemadag 2018 satte fokus på alt fra batterier og lokale energifællesskaber til nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem Energinet og lokale elnetselskaber.
Det danske elnet fungerer upåklageligt, så det er svært at få økonomi i investeringer i større batterier. Vestas har gennem flere år høstet erfaringer med et batteri-projekt ved en vindmøllepark i Lem Kær, og Radius er i gang med at teste muligheder med et forsknings- og udviklingsprojekt i det københavnske byudviklingsområde Nordhavn.
– Vi skal have nye ideer i spil. Måske kan vi sætte batterierne på hjul og flytte dem efter behov, lyder det fra senior grid analyst Niels Christian Nordentoft fra Radius, der benytter batteriet til at udjævne forbrugsspidser på det lokale elnet og til salg af frekvensregulering til det overordnede elnet.
En fremtid med mange tusinde elbiler og varmepumper nærmer sig, og deres elforbrug kan potentielt sætte netkapaciteten under pres. Batterier er derfor et af de varme emner, der netop er drøftet på Nettemadag 2018 arrangeret af Energinet og Dansk Energi.
Den grønne omstilling af energisystemerne og den igangværende digitalisering gør det nødvendigt med tæt samarbejde og vidensdeling mellem TSO’er og DSO’er.
En af hovedkonklusionerne fra dagen er, at den grønne omstilling af energisystemerne og den igangværende digitalisering gør det nødvendigt med tæt samarbejde og vidensdeling mellem TSO’er og DSO’er – altså mellem Energinet, der har ansvaret for det overordnede elnet, og de lokale elnetselskaber.
Vigtigt med en rollefordeling
I forhold til batterierne påpeger forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi, at det er vigtigt med en afklaring af, hvem der gør hvad. Aktuelt er det vigtigt at få testet mulighederne af, men på længere sigt skal der ske en arbejdsfordeling mellem elnetselskaber, der driver naturlige monopoler, og kommercielle aktører.
– Rollefordelingen er vigtig, siger Jørgen S. Christensen og tilføjer, at løsningen måske ikke er så lige til.
Hvis en kommerciel aktør placerer et batteri et sted, hvor elnettet er svagt, kan det måske være en god forretning, men hvis det lokale elnetselskab så forstærker sit net, kan forretningen være ødelagt fra den ene dag til den anden – med mindre batterierne er på hjul og kan søge et andet sted hen.
Hvordan snitfladen mellem elnetselskaber og kommercielle aktører bliver, er et af de mange emner, der er til debat i EU som et led i forhandlingerne om Energiunionen i disse måneder. EU-kommissionen har spillet ud med et forslag om, at elnetselskaberne gerne må installere batterier, men de må ikke nødvendigvis beholde dem i mange år.
I Danmark er der elektricitet i stikkontakterne 99,99 procent af tiden, så foreløbig er det ikke vigtigt for elsystemet med mange batterier.
– Det er vigtigt med en afklaring, så batterier bliver en del af ”værktøjskassen” i den fremtidige netdrift. Det vil være en katastrofe for de europæiske netselskaber, hvis de afskæres fra at anvende batterier, siger Jørgen S. Christensen.
I Danmark er der elektricitet i stikkontakterne 99,99 procent af tiden, så foreløbig er det ikke vigtigt for elsystemet med mange batterier. I andre lande, bl.a. i Tyskland, er elnettene mere skrøbelige, og her er batterier og andre former for lagring begyndt at spille en vigtig rolle for netstabiliteten.
Drømmer om et gammeldags elnet
Fremme af energifællesskaber er et andet emne, som EU-kommissionen skal drøfte med EU-Parlamentet og regeringerne under det nuværende bulgarske EU-formandskab. Ideen om energifællesskaber, hvor for eksempel husejere producerer sin egen energi og sælger overskud til naboerne, er fostret for at generere flere private penge til den grønne omstilling, påpegede Dansk Energis EU-chef, Jørgen Skovmose Madsen, på nettemadagen.
– EU-kommissionen mener, at energifællesskaber skal være baseret på rettigheder, mens nogle af medlemslandene foretrækker en frivillig tilgang, forklarer Jørgen Skovmose Madsen og kridter dermed en af fronterne op i den diskussion.
I Tyskland er der allerede en del projekter i gang, hvor lokale beboere opretter energifællesskaber med små kraftvarmeværker, vindmøller, solceller mm. eventuelt understøttet af nye betalingsformer som Blockchain.
Noget af det spændende set med elnet-øjne (både teknisk og økonomisk) er, om der opstår en tendens til, at disse fællesskaber dropper elnettet og kører ø-drift. I Norge har Hurdal økolandsby kappet forbindelsen til nettet, men efter flere hændelser med strømsvigt og flimmer drømmer flere beboere sig ifølge Teknisk Ukeblad tilbage til tiden med et gammeldags elsystem.
Noget kan være begyndervanskeligheder, og Jørgen S. Christensen er ikke i tvivl:
– Disse ”energy communities” kommer, fastslår han.
Nettemadag 2018 samlede teknikere fra hele landet. En af dem, projektchef May-Britt Aaskov Jakobsen fra Energi Fyn Net, glæder sig over muligheden for i de indlagte pauser at netværke med sine kolleger, høre nyt fra branchen og opleve paneldebatter.
– Det er godt at få inspiration til sit arbejde, og jeg synes, jeg kan bruge lidt af det hele, siger May-Britt Aaskov Jakobsen, der i forhold til investeringer i batterier umiddelbart vurderer, at det ikke er aktuelt for hendes selskab.
Kilde: Energi Danmark
Kommentarer
Om forfatteren
