Høyere fornybar-ambisjoner i EU kan løfte dansk eksport
Fornybar energi har falt i pris vesentlig raskere enn forventet, konstaterte EU-kommissjonen siste uke.
Det giver potentielt plads til højere EU-mål for vedvarende energi, hvilket kan give et milliardløft til Danmarks eksport.
Fredag blev der i Bruxelles gjort status på arbejdet med den europæiske energiunion. Det skete, da EU-Kommissionen fremlagde den tredje ‘State of the Energy Union’-rapport.
Overordnet er det politiske projekt om at skabe en energiunion godt på vej, konkluderes det i rapporten. Kommissionen har i hvert fald gjort sit og fremlagt langt hovedparten af de mange forslag, der blev varslet, da den i starten af 2015 søsatte sit energipolitiske flagskibsprojekt. Nu er det op til Europas lovgivere at fremskynde arbejdet med at få den foreslåede lovgivning forhandlet på plads, skriver Kommissionen.
Inden præsentationen kunne EU’s vicekommissionsformand med ansvar for energiunionen Maros Sefcovic fortælle, at han ønsker sig et højere ambitionsniveau for vedvarende energi. Det mener han er oplagt, da prisen på sol- og vindenergi har vist sig at falde markant hurtigere end forventet.
– Prisen på at nå 27- og 30 procent vedvarende energi er stort set det samme, og derfor har vi nu et ekstra argument for at tale om et mål, der hedder mindst 30 procent, fortalte kommissæren til nyhedsmediet EurActiv torsdag.
Maros Sefcovic er langt fra den eneste, der ønsker sig, at EU opjusterer målsætningen for vedvarende energi i 2030. Tirsdag skal Europa-Parlamentets energiudvalg, ITRE, stemme om parlamentets position i forhandlingerne om et nyt VE-direktiv. Her ventes et forslag om at øge EU’s vedvarende energi-mål til 35 procent at finde et foreløbigt flertal.
Dermed synes et højere mål for vedvarende energi i 2030 inden for politisk rækkevidde, forudsat at EU’s medlemsstater i ministerrådet også kan bakke op.