USA trekker seg stille ut av klimaavtale
USA trekker seg ut av internasjoanl klimapolitikk uten å slamre med dørene.
Amerikanerne kommer til FN’s årlige klimaforhandlinger, COP23 i Bonn den 6.-17. november, med holdningen ”do no harm”, altså ikke at gøre skade på klimatopmødet, vurderer energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) efter sit nylige besøg i Washington DC.
– Klimaforhandlerne fra USA kommer ikke til Bonn for at skade processen. Tværtimod har man ingen intention om det.
– Det er også mit indtryk, at den amerikanske administration (regering, red.) ikke vil gøre noget meget aktivt for at fremme den grønne omstilling i USA, men de vil omvendt heller ikke gøre noget for at forhindre den, siger Lars Chr. Lilleholt.
På hans nylige besøg i USA blev grundstenen lagt til et samarbejde om udveksling af danske erfaringer og viden om havmøller.
– Der er flere beskæftigede med grøn omstilling i USA – fremstilling af solceller og vindmøller – end i kulindustrien, og det er inden for sol og vind, at beskæftigelsen stiger mest, noterer Lilleholt.
169 ratifikationer
169 af 197 lande har ratificeret Parisaftalen, så med Lilleholts ord har ingen lande direkte valgt at følge i præsident Donald Trumps fodspor.
Parisaftalen er utilstrækkelig for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celcius og helst 1,5 °C. Derfor er ambitionsmekanismen et vigtigt emne i Bonn, som holder landene fast på at øge indsatsen.
Stillehavskulturel højskolemetode
Landene skal indmelde nye klimamål hvert femte år. Før 2035-udmeldingen laves i 2023 et såkaldt ”stocktake”, dvs. en status i forhold til de langsigtede mål. Det gentages fem år senere.
Processen op til stocktakingen blev før kaldt en faciliterende dialog om indsatsen for reduktion af drivhusgasudledning.
Formandslandet Fiji omformer det til en ‘talanoa’, der har karakter af konversation og idéudveksling. ‘Tala’ betyder at snakke eller fortælle historier, og ‘noa’ betyder nul eller uden fortielse. Det er en traditionel social metode hos stillehavsfolkene, hvor man lytter og lærer og ikke peger fingre ad hinanden.
Alle de udestående elementer skal være færdigforhandlet inden COP24 i Katowice i Polens kuldistrikt 3.-14. december næste år.
Parallelt med det statslige spor er der handlingssporet for ikke-statslige aktører, som samles under titlen ”Global Climate Actions Agenda” med fremvisning af klimaløsninger.
Kina og private
USA efterlader sig (måske) et hul i kollektive mål for CO2-reduktionen. Hvem skal fylde det ud? Det er en samlet indsats, lyder svaret hos den danske forhandlingsdelegation.
Det spredes ikke ud på de øvrige lande efter en bestemt fordelingsnøgle, dvs. her er et yderligere emne at forhandle om – eller man sætter sin lid til private gerne amerikanske aktører.
USA’s tilbagetrukne rolle giver de to folkerigeste lande, Kina og Indien, nye muligheder for at være klimadiplomatiske ledere.
Kina betragter sig dog stadig som et udviklingsland og medlem af G77-gruppen, mens landets nationale klima- og forureningsplaner kan vise sig at være mere ambitiøse end forhandlingspositionerne.