30
oktober
2017
Fra DONG til Ørsted AS
På den ekstraordinære generalforsamling i dag blev det besluttet at ændre selskabets navn fra DONG Energy A/S til Ørsted A/S.
Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted, siger:
«Jeg er glad for aktionærernes klare opbakning til at ændre selskabets navn til Ørsted. Årsagen til vores navneskifte er, at efter den omfattende strategiske omstilling fra sort til grøn energi passede vores gamle navn ikke længere til virksomheden. Ørsted signalerer vores danske rødder og vores vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Det nye navn er allerede blevet godt modtaget i ind- og udland.»
Som følge af navneændringen skifter selskabets børssymbol til Orsted. Ændringen træder i kraft ved handelsstart den 31. oktober 2017.