Prisfald og politik hænger sammen
Takket være den teknologiske udvikling og øget konkurrence er prisen på vindenergi faldet dramatisk over de seneste år og står til yderligere prisfald inden for en kort årrække. Dermed er vindenergi hastigt på vej mod en tilskudsfri fremtid. Men klare politiske udmeldinger og ambitiøse mål er fortsat en nødvendighed for at nå hele vejen.
Det seneste eksempel på en energipolitisk aftale i Danmark illustrerer meget godt, hvad virksomhederne i energi- og vindmøllebranchen helst vil undgå. Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti mere end halverer nemlig markedet for vedvarende energi på land fra vind og sol, gør omstillingen unødig dyr og sætter en kæp i hjulet for test af nye vindmøllemodeller i Danmark. Samtidig kommer den politiske aftale så sent, at et hul i markedet i 2018 synes uundgåeligt.
Et lille plaster på såret er, at det er en kort aftale, der skal lede hen mod 2020, hvor en ny energiaftale skal tage over for den nuværende. Ambitionen for vindmøllebranchen er, at vindenergi fortsat skal blive mere konkurrencedygtig, og dermed kan frigøre sig fra politisk styring og som den første teknologi frigøre sig fra statslige tilskudsbehov. Ironisk nok er vejen hen til dette punkt afhængig af politisk styring, da der både for onshore og offshore vind er behov for klare politiske ambitioner, der muliggør investeringer i industrialisering og bidrager til den fornødne investorsikkerhed.
Politiske ambitioner og et relevant stabilt marked er derfor på ønskelisten for den kommende energiaftale for virksomhederne i vindmølleindustrien. Det er elementer, som netop har kendetegnet den nuværende energiaftale, i hvert fald i årene efter, at den blev aftalt i et bredt politisk forlig i 2012.
Det fortæller Masato Yamada, Chief Strategy Officer, MHI Vestas, der fra hovedscenen på på første dag af WIND ENERGY DENMARK gjorde det klart, hvordan han ser på den politiske situation i Danmark i dag.
Jeg kan tydeligt huske diskussionen i MHI (Mitsubishi Heavy Industries, red.) om, hvor vi skulle placere vores hovedkvarter (efter køb af Vestas’ havvind division, red.) og hvor vi skulle placere vores produktionsfaciliteter. Vi kom efter mange diskussioner frem til at placere det i Danmark. Det gjorde vi på grund af Danmarks historie som leder, ikke bare inden for offshore vind, men inden for vind i det hele taget (…) Jeg mener, at det var den rigtige beslutning for os at investere i Danmark, for Danmark har en enorm værdikæde og det gav os mulighed for at nedbringe vores udgifter og udvikle nye og bedre mølletyper.”
”Men nu er der gået 3½ år og scenen (den politiske, red.) har ændret sig dramatisk, især i Danmark. Der er lande uden for Danmark, der har meget mere ambitiøse og større mål (…) Så nu er vi i tvivl om, hvorvidt Danmark stadig er lederen inden for offshore vind. Vi har brug for et Danmark der går forrest.”
Referencen til offshore vind skyldes selvfølgelig, at MHI Vestas hører til i det våde element, men også at sessionen på WIND ENERGY DENMARK omhandler, hvordan omkostningerne ved havvind kan falde yderligere.
Ulrik Stridbæk, Senior Director, Head of Group Regulatory Affairs, DONG Energy understregede ligeledes at den danske vindindustri har behov for visse forudsætninger, for at kunne fortsætte udviklingen mod en tilskudsfri fremtid.
“Den politiske diskussion er i dag en anden. Grøn energi bliver billigere end fossile brændstoffer og det bør vi huske når vi snakker om, hvor vi er på vej hen. Vi er på vej mod en situation, hvor den politiske diskussion ikke primært kommer til at handle om størrelsen på tilskud, men derimod om, hvordan markeder fungerer og hvordan vi kan imødekomme og finpudse disse”.
Udover klare politiske udmeldinger for det kommende årti, er en modernisering af energiafgifterne også nødvendig, så vindenergi også kan benyttes til opvarmning og elbiler. Dertil kommer et bedre sammenhængende europæisk el-marked med flere og forstærkede kabler til f.eks. Tyskland, Holland og Storbritannien.
Med i paneldebatten var også Bent Christensen, Senior Vice President i Siemens Gamesa, der også dvælede ved vigtigheden af et fortsat marked for at nå det sidste stykke mod tilskudsfrihed.
”Hvis vi havde haft denne her diskussion for 10 år siden, ville den have handlet om hvilken teknologi, der skulle til for at nå COP21-målene. Nu handler det om den politiske velvilje. Vil vi gerne nå målene? Ikke om vi kan nå målene. Vi har brug for politisk klarhed og et stabilt marked.”