Nyhetsartikkel

30 august 2017

Senvion har stor ordrebok i USA til næste år

Der er lagt i kakkelovnen til ordefest i USA for tyske Senvion næste år. Succesen sker blandt andet med hjælp fra tidligere folk fra danske Vestas.

Den tyske vindmølleproducent Senvion, der er børsnoteret i Frankfurt og konkurrent til selskaber som Vestas, GE og Siemens Gamesa, venter at kunne indgå kontrakter på «hundredvis af megawatt» på et amerikanske marked i løbet af 2018, melder Energy Watch.

Satsningen i USA sker blandt andet med tidligere Vestas-folk.

Det skriver Recharge News. David Hardy, som tidligere var senior vicedirektør for salg hos Vestas i Nordamerika, tiltrådte i juni stillingen som salgschef hos Senvion med en placering i Hamburg, og Lance Marram, som har bestredet stillinger hos Vestas og Gamesa, har afløst Helmut Herold som chef for Senvions nordamerikanske aktiviteter. Marram får base i selskabets amerikanske hovedkontor i Denver, Colorado, mens hans forgænger var baseret i de amerikanske hovedkontor i Montreal, Canada, hvor Senvion tidligere har haft et stærkt fodfæste.

«Jeg venter flere hundrede megawatt blive underskrevet næste år – det er målet. Og jeg venter, at de møller kommer i drift potentielt ved udgangen af næste år, men mere sandsynligt i 2019. Vi regner med at få en god markedsandel lige fra starten,» siger Lance Marram til Recharge News.

Senvion, der tidligere hed Repower, har ifølge branchemediet ellers ikke installeret møller i USA, siden det i 2015 blev solgt af indiske Suzlon til den amerikanske kapitalfond Centerbridge Partners. Historisk har det dog opsat møller med en samlet kapacitet på 1,2 gigawatt i USA og 1,4 gigawatt i Canada. Lance Marram ser det ikke som noget stort problem, at Senvion i modsætning til nogle af sine store konkurrenter ikke har produktion i USA. På den anden side af 2020 kan det ligefrem blive en fordel ikke at have for mange faste omkostninger i et marked, der kan falde kraftigt efter udløbet af PTC-ordningen.

«Når du har en to- til treårs horisont, hvor markedet kan falde 50 pct. – hvilket har været historien i USA, når du har et udløb af PTC – det er en stor påvirkning. Vi er i en god position, hvor vi kan investere (i nordamerikanske produktionsfaciliteter, red), og det vil vi, hvis vi får volumen, men vi har ikke bundet vores hænder,» siger han til Recharge. Marram medgiver dog, at det kan være svært at vinde kontrakter, tæt på hvor konkurrenterne har produktionsfaciliteter. GE’s nyerhvervede vingeproducent LM Wind Power producerer i North Dakota og Arkansas, mens Siemens har vingeproduktion i Iowa, og Vestas har omfattende produktionsfaciliteter i Colorado.

Kommentarer

kommentarer