Storbritannia blir fortsatt partner for kraftutveksling

Til tross for den foreløpige usikkerheten etter Brexit, vil Storbritannia fortsatt være nært knyttet til de andre europeiske landene, både økonomisk, politisk og fysisk gjennom kraftkabler.

Det sier Energy UK som er interesseorganisasjon for mer enn 90 britiske el- og gasselskaper.

Sst onsdag modtog formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, et brev, der måske en dag kan ses i glasmontre i et museum i Bruxelles – eller i London. Brevet er sendt af Storbritanniens premierminister Theresa May, og det udgør historiens første og foreløbigt eneste skilsmisse mellem et medlemsland og resten af EU.

– Beslutningen er ingen afvisning af de værdier, vi deler som europæere, eller et forsøg på at øve skade på EU eller dets medlemsstater. Tværtimod ønsker vi, at EU skal lykkes og trives. Afstemningens resultat var, som vi ser det, en stemme for at gendanne vores selvbestemmelse, skriver May: Vi forlader EU, men vi forlader ikke Europa.

Den længe ventede beslutning sætter gang i to års forhandlingsproces, der skal definere Storbritanniens fortsatte forhold til det indre marked og de 27 tilbageværende EU-lande. Forhandlingerne betyder en turbulent tid, ikke mindst energivirksomheder der opererer i – og ud af landet.

– Før afstemningen om Brexit, støttede en del energiselskaber et remain. Men i dag bruger vi ikke tid på at diskutere for eller imod. Vi fokuserer på at få den bedste aftale for Storbritanniens forbrugere, fortæller Sam Hollister, der er politisk og økonomisk seniorrådgiver i Energy UK.

For Sam Hollister handler det om at sikre en aftale, der tillader, at handel med varer, services og energi stadig kan glide mellem UK og det indre marked. Og det handler ikke kun om at kunne importere elektricitet og gas fra Nordsøen og fastlandet:

– En af de væsentligste ting, vi taler med vores medlemmer om, er de bredere makroaspekter: Adgang til kvalificeret arbejdskraft og til at importere udstyr og komponenter.

En del af de virksomheder, der forsyner briterne med energi, er internationale, og flere har deres hovedsæde uden for Storbritannien. For dem er det en helt lavpraktisk udfordring ikke at kende reglerne for udstationering, arbejdstilladelser efter Brexit.

Dansk Energi satte sammen med DI Energi og Vindmølleindustrien sidste efterår fokus på den samme udfordring for danske aktiviteter i Storbritannien. Det skete i et fælles brev til regeringens særlige arbejdsgruppe for Brexit, der blandt andet udpegede den fri bevægelighed for varer og arbejdskraft, samt Nordsøsamarbejdet som områder, der kræver særlig fokus.

Et forsat engagereret UK
En anden, mere strategisk bekymring, er Storbritanniens fravær, når EU’s ledere i fremtiden skal diskutere retningen for den fælles energi- og klimapolitik. Her har briterne traditionelt stået for en progressiv og markedsdreven grøn omstilling, og med Brexit vil stemmebalancen i Ministerrådet kunne skifte. Men briterne vil stadig være aktive i regionens energisystem og -politik, lyder det beroligende svar.

Over de sidste 10-20 år har Storbritannien påtaget sig en ledende rolle i udformningen af EU’s politik, ud fra en målsætning om at begrænse klimaforandringerne, deregulering og markedsbaserede rammevilkår. Storbritannien ser ikke Brexit som en lejlighed til at nedjustere klima-målene eller noget lignende. Samtidig forventer Sam Hollister, at landet forbliver en del af EU’s kvotehandelssystem, ETS:

– Når det kommer til ETS, er vores førstevalg at forblive en del. Der er nogle, som mener, at vi så mister indflydelse på dets virkemåde i fremtiden. Men omvendt er EU’s institutioner er tæt på en politisk aftale om ETS, der fastsætter dets arkitektur helt frem mod 2030.

I februar offentliggjorde det britiske Department for Exiting the European Union en hvidbog, der detaljerede de mange knaster og udfordringer, som Theresa Mays regering må adressere i de kommende forhandlinger. Her nævnes transmissionsforbindelser til fastlands-Europa som et vigtigt punkt i forhold til at sikre effektiv, sikker og billig energiforsyning til Storbritannien og Irland.

– Udlandsforbindelser er stadig et ganske vigtigt emne for os, og vi vil fortsat være engageret i at knytte os så tæt til vores naboer, som det giver mening for en ø-økonomi, uddyber Sam Hollister, der også nævner opretholdelse af det multilaterale Nordsø-samarbejde som en vigtigt aktiv til at fremme den britiske udbygning af havvind, også efter Storbritannien er endeligt ude af EU.

Læs Theresa Mays brev til Donald Tusk

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer