30 januar 2017 Facebook får fynsk forsyning Kjell RønningsbakkNyheter for abonnenter0 IT-giganten Facebook vil etablere et 55.000 m2 stort datacenter ved Odense. Det blev officielt torsdag, hvor planerne for det nye datacenter blev præsenteret. Det unikke og stabile danske elnet, den høje andel af grøn energi og ikke mindst fibernettet er blandt grundene til, at Facebook nu etablerer et datacenter i Danmark, der vil skabe vækst og arbejdspladser på Fyn. En særlig god dag på arbejdet, fortæller Bent Agerholm, koncernchef hos Energi Fyn. – Vi er stolte over, at en stor virksomhed som Facebook vælger lige netop Fyn. Det er et kvalitetsstempel til den danske og fynske elforsyning. Vi er glade for, at vi kan støtte op om Facebooks byggeri. Det er et vigtigt tiltag i forhold til den videre udvikling af infrastrukturen på Fyn, siger Bent Agerholm. Danmarks energisystem blev i 2016 kåret til verdens bedste på grund af vores vedvarende energi, høje forsyningssikkerhed og lave priser. Det oplyser Dansk Energi, og det er samtidig grunden til, at Facebook nu slår sig ned her i landet, mener Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi. – I Danmark har vi en tårnhøj forsyningssikkerhed – og så er vi blandt verdens bedste til at producere grøn strøm tilmed til lave priser. Det er selvfølgelig afgørende, når den her slags kæmpe virksomheder skal beslutte, hvor de vil placere deres datacentre, siger Lars Aagaard. Relaterede links Læs også 8 ting, du skal vide om datacentre i Danmark Kommentarer kommentarer Danmark, Datasentre, Facebook