EU vil ophæve det digitale stavnsbånd

– Usaglige restriktioner af den fri bevægelighed for data vil med stor sandsynlighed begrænse udviklingen af EU’s dataøkonomi, skriver Kommissionen i dagens meddelelse.

Udfordringen er, at nationale regler ofte stiller direkte eller indirekte krav om, at person-, myndigheds- og virksomhedsoplysninger rent fysisk skal gemmes inden for landets grænser. Men i en digital verden er den fysiske placering mindre afgørende.

– I stedet bør man fokusere på, hvordan data behandles og udveksles, så datacentrene kan lægges dér, hvor det er billigst for virksomheder og forbrugere, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.

Han påpeger, at lokalitetskrav potentielt kan bruges af medlemsstaterne til at indføre tekniske handelshindringer i smug.

– Der er ofte store økonomiske interesser på spil i forhold til at tiltrække datacentre. Både opførslen og driften bidrager med jobs og vækst. Men også her bør det indre marked råde, hvis EU skal have mest muligt ud af den globale data-revolution, siger Anders Stouge og fortsætter:

– Derfor er det vigtigt, at Kommissionen også præsenterer lovforslag, som begrænser de nationale lokalitetskrav. Hensigtserklæringen i dagens meddelelse er en start, men den skal også konverteres til reel handling. Ellers bliver det et slag i luften.

Det samme var budskabet, da Lars Løkke Rasmussen sammen med regeringsledere fra blandt andet Holland, Sverige og Storbritannien i december sendte et brev til Rådsformand Donald Tusk og Kommissionens formand, Jean Claude Juncker. I brevet efterspurgte de, at Kommissionen hurtigt fremlægger et lovet direktivforslag på området.

– I Danmark er vi ganske attraktive for nye datacentre, fordi vi har relativt lave elpriser og god digital infrastruktur. Derfor har vi også en stor interesse i, at de kommende datacentre ikke bliver stavnsbundne, fortæller Anders Stouge, der roser, at regeringen er medunderskriver af brevet.

Kommissionen anslår, at den såkaldte ”data-økonomi” i 2015 udgjorde omtrent 2000 mia. kroner i Europa, eller knap 2 procent af EU’s BNP – et tal, der ventes mere end fordoblet i 2020.