EU bør reformere markedet for CO2-kvoter

Det skader den grønne omstilling, og situationen er blevet en barriere for at få gjort den vedvarende energi konkurrencedygtig på markedsvilkår. Derfor er der ingen tid at spilde.

Danmarks nye regering har sat sig som mål, at vedvarende energi skal dække 50 procent af energibehovet i Danmark i 2030. Her skal havvind spille en central rolle, fremgår det af det nye regeringsgrundlag.

Højere pris på CO₂-udledning
Det er samtidig ambitionen, at havvind på sigt skal klare sig på markedsvilkår. Hvis den ambition skal realiseres, kommer vi ikke uden om, at vi skal have en højere pris på at udlede CO₂.

Med en højere CO₂-kvotepris kan den vedvarende energi hente bedre aflønning på markedet og dermed få brug for mindre støtte ved siden af.

Et smørbjerg af kvoter
Det europæiske kvotehandelssystem er i krise. Der er i adskillige år blevet udstedt flere CO₂-kvoter, end der har været behov for, hvilket har resulteret i et stort smørbjerg af CO₂-kvoter.

Det har ført til en lav CO₂-kvotepris, og konsekvensen er, at markedet ikke giver incitament til at investere i grøn energi eller i mere effektiv teknologi. Derfor drives grønne investeringer i Europa primært af andre typer af håndtag – for eksempel nationale støttesystemer eller regulering.

Det har den kedelige konsekvens, at vi på europæisk plan misser en masse billige CO₂-reduktioner. Men det giver også politiske udfordringer.

Det har vi senest set herhjemme med de komplicerede PSO-forhandlinger om fremtidig finansiering af vedvarende energi. Den udfordring bliver meget mindre, hvis vi får en højere CO₂-pris og dermed bedre konkurrenceforhold for den vedvarende energi på elmarkedet.

Markedet forventer lav kvotepris
Skal man tro EU, så vil CO₂-kvoteprisen stige betragteligt inden for en relativ kort periode. Skal man derimod tro på markedet, så er det desværre ikke tilfældet. Handler i markedet viser, at investorerne forventer, at CO₂-kvoteprisen vil være lav i mange år fremover.

Hvordan kan vi vide det? Jo, hvis markedet forventede, at prisen ville stige betydeligt de næste år, ville man kunne tjene penge på at opkøbe billige kvoter i dag og sælge dem, når prisen blev høj.

En ond cirkel
Der er altså en uoverensstemmelse imellem EU’s egne forventninger og investorernes ditto. Det skyldes sandsynligvis, at markedet ikke tror på, at der vil komme knaphed på kvoter, så de får værdi igen.

Enten fordi man ikke tror, at EU vil opfylde de langsigtede klimamål, eller – mere sandsynligt – fordi markedsaktørerne tror, vi vil vælge andre instrumenter end kvotesystemet. Det er en ond cirkel, som kun kan brydes ved at redde kvotemarkedet.

De EU-lande, der ønsker et stærkt kvotehandelssystem, bør derfor lægge sig i selen for at få vedtaget reformtiltag, som kan indskrænke kvoteoverskuddet. Det er ikke afgørende, om man gør det med annullering af kvoter, strammere aftrapning af fremtidig kvotemængde eller et nyt lavere startpunkt for mængden af kvoter i 2021. Bare indgrebet er af en størrelse og karakter, som genskaber tilliden og dermed sender et klart prissignal til at udlede mindre CO₂ og investere i grønne teknologier.

Lige vilkår for virksomheder i EU
For danske virksomheder er det også fordelagtigt, at den grønne omstilling i højere grad bliver drevet med kvotesystemet, som sikrer lige vilkår på tværs af EU-landene. De danske virksomheder er i gennemsnit mindre CO₂-intensive end mange af deres europæiske konkurrenter, og dermed kan de ligefrem have en relativ fordel af højere kvotepriser.

Der kan med andre ord ikke være meget at betænke sig på for Danmark med vores grønne ambitioner, energieffektive virksomheder og eksport-interesser i ren energiteknologi. Derfor er det godt, at den nye regering melder klart ud, at man vil arbejde for strukturelle reformer af kvotehandelssystemet.

Det centrale spørgsmål er så, om det nødvendige flertal kan sikres. Hvis man ikke kan blive enige i den brede kreds af EU-lande, så bør de grønne lande overveje andre muligheder for at indskrænke kvoteoverskuddet. For eksempel kan de aftale at tilbagekøbe en andel af de CO₂-kvoter, de skal auktionere fra 2021 til 2030.

Et sådan opkøb kunne – hvis tilstrækkelig mange lande er med – løfte CO₂-kvoteprisen på hele det europæiske marked. Det kunne tilmed blive en gevinst for den danske statskasse ved at øge værdien af statens øvrige CO₂-kvoter. Hertil kommer den besparelse, man opnår, når den vedvarende energi har brug for mindre støtte.

Af Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef i Dansk Energi