Nyhetsartikkel

19 september 2016

Krever grundig undersøkelse etter ny Dong-avsløring

Hvem visste at Dong kunne øke sin verdi med 50 milliarder ved å satse på havmølleparker?
Salget af energiselskabet Dong Energy har hele tiden været fordækt og uskønt. Men nu er der sat endnu en tyk streg under, at salget er en kæmpe skandale.
Sådan lyder reaktionen fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, efter at lækkede dokumenter ifølge netmediet Føljeton har vist, at Dong Energy kunne øge sin værdi med 50 milliarder kroner ved at satse på havvindmølleparker, skriver Ritzau.
De interne beregninger har Finansministeriet negligeret.
«Det er ikke bare fusk, men kunne have ændret ved, at vores alle sammens energiselskab stadig var på fællesskabets hænder,» siger Pernille Skipper.
Statsrevisorerne skal på baggrund af en indstilling fra Rigsrevisoren beslutte sig for, om der skal foretages en undersøgelse af forløbet.
«Hvis Statsrevisorerne ikke var overbevist før, bør de være overbevist nu. Det bør være den helt store pakke, vi ruller ud,» siger Pernille Skipper.
«Der skal helt åbenlyst graves i, hvem der vidste, at der lå den her forretningsplan, som kunne indbringe mange milliarder. Derudover skal vi finde ud af, hvilke andre oplysninger som er blevet foreholdt for folketinget,» siger hun ifølge ritzau.

Kommentarer

kommentarer