Nyhetsartikkel

31 august 2016

ATP tjener milliarder på Dong

Pensionsselskabet ATP’s investering i Dong udgør 2,9 mia. kr. i afkastet på selskabets aktier i første halvår.

Pensionsgiganten ATP fik i første halvår et investeringsafkast på 6,7 pct. svarende til 6,9 mia. kr. Mens man tabte på udenlandske aktier – de japanske især – så vandt man på unoterede aktier.

«Det er især vores investering i Dong Energy, som vi har tjent på her. Samlet udgjorde investeringen i Dong 2,9 mia. kr. i afkastet på unoterede aktier i første halvår, siger Carsten Stendevad, der er administrerende direktør i ATP, på et pressemøde i forbindelse med præsentationen af regnskabet.»

Samlet tjente ATP 100 mio. kr. på børsnoterede danske aktier i første halvår 2016. Man tabte 700 mio. kr. på børsnoterede udenlandske aktier, mens unoterede aktier bragede ind med et plus på 3,6 mia. kr. På bundlinjen giver det et aktieinvesteringsafkast for de første seks måneder af 2016 på 3 mia. kr.

Kommentarer

kommentarer