Professorer: Fundamentale udfordringer ved at benchmarke på fjernvarmeområdet

Der er en række fundamentale udfordringer, hvis man vil overføre benchmarkingmetoder kendt fra vandsektoren til den nye fjernvarmeregulering. Det konkluderer to professorer fra henholdsvis CBS og KU i ny analyse. Den helt store udfordring er, at fjernvarmesektoren er præget af store forskelligheder.

Overordnet peger analysen på, at fjernvarmeselskaberne er så forskellige, at det vil være nødvendigt at inddele selskaberne i mindre grupper af sammenlignelige selskaber. Det kan betyde, at datamaterialet bliver for tyndt til at benchmarking kan anvendes meningsfyldt. Problemet er særligt tydeligt for selve produktionen af fjernvarme, idet fjernvarmeselskaberne anvender meget forskellige teknologier og mange forskellige brændsler. Det giver flere hundrede unikke kombinationer af teknologi og brændsler i forskellige størrelser.

Thomas Rønde, professor i økonomi ved CBS, der er en af de to forfattere på analysen, forklarer:

– Hvis man skal lave en meningsfuld regulering på baggrund af benchmarking, kræver det, at selskaberne er sammenlignelige. Groft sagt skal man helst over 50 sammenlignelige enheder, før en benchmarking-model kan give pålidelige resultater. Det kan derfor blive en udfordring at lave en brugbar inddeling af sammenlignelige fjernvarmeproducenter.

Dansk Energi har igennem længere tid påpeget, at det måske ville være værd at stoppe op og tage en drøftelse af, om indtægtsrammer og benchmarking er de rette instrumenter til at regulere alle dele af en fjernvarmesektor, der bliver mere og mere heterogen og i stigende grad er udsat for konkurrence fra nye grønne teknologier.

Stine Leth Rasmussen, afdelingschef ved Dansk Energi, siger:

– Vi mener, at det er yderst vigtigt, at de værktøjer, som myndighederne ønsker at anvende i den fremtidige fjernvarmeregulering, undersøges og vurderes grundigt, før man forsøger at anvende dem i praksis. Når to af landets førende eksperter indenfor brug af benchmarking konkluderer, at redskabet ikke særlig anvendeligt til at vurdere effektiviteten indenfor fjernvarmeproduktion, bør det give anledning til at genoverveje, om indtægtsrammer med individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmark er den rigtige reguleringsform til alle dele af fjernvarmesektoren.

Samtidig er troen på, at Forsyningstilsynets benchmarkingmodeller kan fange kompleksiteten i fjernvarmen dalende.

– Forsyningstilsynet har netop lavet en ny benchmarking-model for eldistribution, som i hvert fald på papiret burde være nemmere at benchmarke end fjernvarmeproduktion. Men de første resultater fra model er ikke særlig overbevisende. For eksempel er elnet-modellen kommet ud med effektiviseringspotentialer for nogle selskaber, som overstiger deres samlede variable omkostninger, herunder hele nettabet. Når det viser sig at være så svært at sammenligne ledninger med ledninger, så bør man stille sig selv spørgsmålet, om man meningsfuldt kan sammenligne på tværs af biomassekraftvarme, naturgaskraftvarme, geotermi, kulkraftvarme, solvarme, store varmepumper og finde ud af hvem, der laver varmt vand mest effektivt, siger Stine Leth Rasmussen.

På en konference den 23. november 2018 vil Dansk Energi sætte fokus på om den regulering man er ved at indføre på fjernvarmeområdet hæmmer eller fremmer en sund effektiv og grøn udvikling.