Nyhetsartikkel

08 august 2018

Regjeringens 20 forslag til et grønnere Danmark

Et lækket regeringsnotat, som Politiken er kommet i besiddelse af, viser 20 tiltag til regeringens kommende klimaplan.
Syv ministerier har udarbejdet 20 initiativer til regeringen, som Politiken er kommet i besiddelse af. Forslagene i den såkaldte pakke med navnet «Samlede tiltag klima og luft» er bestilt til regeringens kommende klimaplan, der skal hjælpe Danmark med den grønne omstilling.
Det er Erhvervsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Skatteministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Transport,- Bygnings- og boligministeriet samt Finansministeriet, som står bag forslagene. Ifølge Politikens oplysninger skal tiltagene godkendes af regeringstoppen efter sommerferien, og regeringen er stadig i gang med at justere planen, derfor kan forslagene endnu godt nå at blive taget ud eller ændret. På 61 sider beskrives det, hvordan Danmark kan få et bedre klima og miljø. CO2-krav til nye person- og varebiler: Det forslås, at regeringen kan støtte mere ambitiøse CO2-reduktionsmål for tunge køretøjer end EU-kommissionens forslag. Kommissionen har foreslået et juridisk bindende reduktionsmål på 15 pct. i 2025 og et indikativt mål på 30 pct. i 2030 for producenter af tunge køretøjer – begge i forhold til lastbilers gennemsnitsudledning af CO2 pr. ton km i 2019. Skærpede krav til miljøzoner: I Danmark er der i dag indført miljøzoner i de fem største byer med krav til udledninger fra ældre tunge dieselkøretøjer over 3,5 tons.
For at reducere luftforureningen i de større byer anbefales det at skærpe regler om miljøzoner og udvide muligheden for miljøzoner til byer med mere end 25.000 indbyggere og i områder med betydelig trafik. Kravene til tunge køretøjer kan desuden udvides til at omfatte eksempelvis varebiler og gamle dieselbiler. Kontrol med lastbiler: Alle nye lastbiler har installeret rensesystemet for at fjerne partikler og de sundhedsskadelige NOx-gasser. Men politiets kontroller har vist, at der snydes med det NOx-begrænsende udstyr på lastbiler. Der forslås derfor en øget statslig indsats på 5 mio. kr. fra 2019 til 2020 for at udvikle kontrolmetoder og håndhæve regler om snyd med renseudstyr.
Flere ”rene køretøjer”:
Regeringen kan overveje at gøre det nemmere for det offentlige at indkøbe køretøjer, som ikke er lige så miljøbelastende og dermed er med til at nedbringe CO2-udledning samt luft- og støjforurening for offentlige køretøjer. Højere skrotpræmie: Det forslås at de ældre dieselbiler får en højere skrotpræmie for at udfase bilerne og slippe for deres høje CO2-udslip. Regeringen kan med fordel hæve præmien fra 2.200 kr. til eksempelvis 7.000 eller 10.000 kr.
Færre brændeovne:
Kommunerne kan med fordel få mulighed for at indføre tvungen udfasning af de ældste brændeovne og brændekedler for at mindske den samlede partikelforurening. Nye brændeovne menes at udlede op til 60-80 pct. færre partikler en brændeovne fra før 2005. Færre brændeovne på landsplan: For at sikre en større udfasning af brændeovne i hele landet kan der eksempelvis fremsættes et krav om, at brændeovnene fra før 2005 skal udskiftes ved ejerskifte i boligen. Skærpede krav til gylle: For at mindske udledningen af ammoniak i landbruget kan der stilles et krav om forsuring af gylle, når det skal udbringes til alle typer arealer – eksempelvis kornmarker. I dag gælder kravet om forsuring kun ved udbringning af gylle på sort jord og i græsmarker Skærpede krav til ammoniakreduktion: Der kan gives tilskud til de mest klimavenlige teknikker, som reducerer udledningen af ammoniak, ved udvidelse af husdyrbrug.
Tilskud til miljøteknologier:
Landmænd kan få lov til at søge tilskud til teknologier i svine- og kvægsektoren, der mindsker udledninger af ammoniak og/eller drivhusgasser fra landbruget. Eksempelvis 10 mio. kr. til bedre behandling af gylle. Maksgrænse for industrielle drivhusgasser: For at mindske udslippet af industrielle drivhusgasser anbefales det at ændre reglerne, så maksgrænsen fremover vil blive opgjort i CO2 ækvivalenter frem for kg. Bæredygtige fødevarer: For at få fødevarer med mindre klima- og miljømæssigt fodaftryk har Det Nationale Bioøkonomipanel anbefalet at afsætte 1,5 mio. kr. til et samarbejde mellem myndigheder og virksomheder, der kan munde ud i en oversigt over klimamæssigt fodaftryk ved proteiner. Det skal tydeliggøre over for nye investorer, at der kan være en økonomisk gevinst i at satse på nye, bæredygtige proteinkilder. Flere elbusser: Der forslås at afsætte 150 mio. kr. over fem år til at hjælpe med at udbrede elbusser og omstille den kollektive trafik i byerne til eldrift.
Flere eltaxaer:
Udover elbusser er forslaget, at taxaer også skal være grønne. Der findes i dag kun fem eltaxaer. Anbefalingen er, at hele den kollektive trafik bliver eldrevet. Lokale togforbindelser i eksempelvis København er allerede elektrificeret. Grønne veje: 10 pct. af energiforbruget anvendt på veje og bane i 2020 skal udgøres af vedvarende energi ifølge EU’s VE-direktiv. En analyse viser, at den billigste måde at nå målet er ved at forhøje andelen af biobrændstoffer. Skærpede krav til køleanlæg: Det anbefales at skærpe de eksisterende krav til nogle køleanlæg, da det vil mindske udslip af drivhusgasser.
Udbredelse af nulemissionstaxier:
Halvdelen af trafikken med taxi må gerne udføres med lav- eller nulemissionskøretøjer i 2025. Den udvikling kunne eksempelvis nås ved at give tilskud til køb og leasing af lav- og nulemissiontaxier på 40 mio. kr. samt 20 mio. kr. til etablering af hurtige ladestandere. Skærpede krav til biogasanlæg: Det forslås at myndigheder og branchen udarbejder konkrete initiativer for at mindske metanlækage, der kan opstå under produktion og anvendelse af biogas. For at sikre at der ikke er utætheder i biogas- og opgraderingsanlæggene anbefales intensiverede målprogrammer og systematisk erfaringsdeling samt skærpede krav til biogasanlæg.
Stop for salg af benzin- og dieselbiler:
Et forslag kunne være, at der sættes et mål om at udfase benzin og dieselbiler. 2035 kunne være et realistisk år at stoppe med at sælge fossile person- og varebiler, da det vil hænge sammen med en fuld udskiftning af bilparken frem mod 2050. Klimavenlig asfalt: Ved at vælge asfalt med lav rullemodstand, når Vejdirektoratet skal udskifte asfaltbelægning, sparer køretøjerne en større mængde brændstof, og det er samtidig ikke helt lige så støjende. I årene 2020 til 2025 vil det dog medføre en merudgift på 35 mio. kr. Lækket regeringsnotat afslører 20 tiltag til ny klimaplan

 

Kommentarer

kommentarer