Nyhetsartikkel

10 oktober 2017

Dansk Energi: Vind og sol gør ikke kraftværker overflødige

For at modvirke misforståelser slår vi lige fast: Energinet skal stadig have kraftværkenes hjælp til at levere reserver og nødstart, hjælpe med at håndtere lokal effektmangel og endelig levere de såkaldt systembærende egenskaber ved revisioner i nettet – sådan som Energinet også påpeger.

Især kraftværkernes brancheorganisationen, Dansk Energi, kunne ikke få budskabet fra Energinet til at matche med de mange anmodninger om såkaldt tvangskørsel, som de store kraftværker oplever, at de stadig får fra Energinet, skriver Ingeniøren:

Antal gange og antal timer et centralt kraftværk er blevet beordret til at gøre noget af Energinet, fordelt over årene. Kilde: Dansk Energi.

»Vores medlemmer oplever i hvert fald ikke, at der bliver mindre brug for deres tjenester, tværtimod,« siger chefkonsulent Christian Dahl Winther.

Antal gange og antal timer et centralt kraftværk er blevet beordret til at gøre noget af Energinet, fordelt over årene. Kilde: Dansk Energi.

»Vores medlemmer oplever i hvert fald ikke, at der bliver mindre brug for deres tjenester, tværtimod,« siger chefkonsulent Christian Dahl Winther.

Tvangskørsel af flere årsager
Tvangskørsel beordres og betales af Energinet og kan ske både af hensyn til de nævnte systembærende egenskaber, der modvirker fejl i elsystemet – og ved effektmangel lokalt, for eksempel på grund af reparationer på nettet eller lignende. Tilsammen kaldes disse ting for systemydelser.

Og mens Energinet skelner mellem hvilke slags systemydelser, man har brug for og hvilke, man kan undvære, så mener Dansk Energi ikke, at denne skelnen giver mening.

Systembærende egenskaber

  • Ydelser, der er nødvendige for at opretholde en sikker og stabil drift af elsystemet, og som ikke tilvejebringes i elmarkederne:
  • Frekvensstabilitet: Opretholdelse af stabil frekvens, udover hvad balanceringen i de aktive effektmarkeder formår. Inerti er den relevante egenskab.
  • Spændingsstabilitet: Opretholdelse af stabil spænding med mindst mulig transport af reaktiv effekt og maksimering af den aktive effekttransport. Dynamisk spændingsregulering er den relevante egenskab.
  • Kortslutningseffekt: Opretholdelse af et passende kortslutningseffektniveau som muliggør drift af elsystemet, så både de klassiske jævnstrømsforbindelser og anvendte relæbeskyttelser kan fungere korrekt.
  • Systembærende egenskaber leveres blandt andet af termiske anlæg i drift og synkronkompensatorer.

Brancheforeningen har fra sine medlemmer fået oplyst, at de i 2017 – hvor Energinet som omtalt har droppet køb af systembærende egenskaber ved normal drift fra juni – blev beordret til at køre 27 gange med en samlet varighed på 11.144 timer.

I 2016 var tallet 11 gange med en varighed på godt 14.000 timer.

Læs også: Elbiler kan blive en gevinst for nettet

»De tal, som Energinet præsenterer, giver et fejlagtigt indtryk af, at der er mindre og mindre brug for kraftværkerne. Vi oplever i stigende omfang at blive tvangskørt,« siger Christian Dahl Winther fra Dansk Energi.

Årsagen til tvangskørslen fremgår dog ikke af beordringen til kraftværket.

Kabelarbejde giver behov
Anders Pallesen Jensen fra Forsyningssikkerhed hos Energinet fastholder, at man i normaldrift nu kan klare en netfejl uden kraftværker til at håndtere de systembærende egenskaber.

Han forklarer, at flere tvangskørsler i 2017 skyldes, at Amagerværket er blevet bedt om at holde sig i drift på minimumniveau frem til primo 2019, indtil et kabelarbejde i Københavnsområdet forventes færdigt. Dette blev meldt ud 28. august:

»Vores tal viser, at der allerede i 2016 var lavere omkostninger til systembærende egenskaber end tidligere, 48 mio. kroner mod 177 mio. kroner året før. Og at ydelserne i 2016 var varslet,« siger han.

Han tilføjer, at Energinet arbejder på at blive endnu bedre til at varsle behov for ydelser fra kraftværkerne.

Anders Pallesen Jensen forklarer også, at man netop er i gang med – i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen – at udforme fælles oversigt over de givne beordringer for at sikre et fælles overblik over systemydelserne.

Besparelse ikke reelt så stor
Det er også faldet Dansk Energi for brystet, at der i Energinets angivelse af dalende omkostninger til kraftværkernes systembærende egenskaber ikke er medtaget investeringsomkostninger.
Omkostningerne til systembærende ydelser til kraftværkerne er faldet. Til gengæld skal forbrugerne betale til Energinets investeringer i og drift af fem synkon-kompensatorer. Kilde: Energinet.

De tre synkronkompensatorer, som Energinet har indkøbt indenfor de seneste tre år har kostet cirka 500 mio. kroner. Ligesom der er driftsomkostninger på de i alt fem indkøbte kompensatorer.

Anders Pallesen Jensen fra Energinet erkender, at omkostninger til synkron-kompensatorerne bør medtages i en helhedsvurdering:

»Samlet set er der dog stadig tale om en besparelse for forbrugerne i sammenligning med at lade kraftværkerne fortsætte med at løse opgaven. Det har vores business-case på investeringerne vist, og den er godkendt af Energistyrelsen,« forsikrer Anders Pallesen Jensen.

Energinet opgør hvert år sine udgifter til systemydelser, som er summen af indkøb af blandt andet reserver, nødstart og af system-bærende egenskaber.

Opgørelsen for 2017 kommer i foråret-sommeren 2018.

Kommentarer

kommentarer