Nyhetsartikkel

19 januar 2017

Systemplan fra Energinet.dk

Energinet.dk har udgivet “Systemplan 2016 – El og gas i Danmark”. Systemplanen er en årlig rapportering fra Energinet.dk til Energistyrelsen, hvor Energinet.dk redegør for sin varetagelse af opgaverne på el- og gasområdet.

Systemplan 2016 beskriver, hvorledes Energinet.dk bidrager til at udmønte danske og europæiske energimålsætninger i en konkret systemplanlægning. Det sker gennem en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang, der bygger på fremtidsscenarier og analyser til beskrivelse af de bedst mulige udviklingsretninger for et effektivt og samfundsøkonomisk dansk energisystem som en del af et større europæisk system. Scenarie- og analysearbejdet er et vigtigt element i Energinet.dk’s planlægning for udvikling af energiinfrastrukturen, energimarkederne, systemdriften, forsyningssikkerheden og forskningsindsatsen.
I “Drift af et vinddomineret el-system” beskrives, hvorledes det frem til i dag er lykkedes Danmark at integrere en stor mængde vindkraft i energisystemet stort set gennem en fortsat udvikling af allerede eksisterende værktøjer som f.eks. el-markedet og driftsprocedurerne.

Læs hele systemplanen her.  http://energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/Om%20os/Systemplan_2016_enkelt_side.pdf

Kommentarer

kommentarer