Nyhetsartikkel

07 oktober 2016

Eniig sætter sig på nok et selskab

Endnu et selskab i konstellationen af jyske energiselskaber har ladet sig døbe til et nyt navn.

Det delvist ejede el-handelselskab Energinord hang og dinglede i periferien, da den ene af selskabets ejere, Himmerlands Elforsyning (HEF), tidligere i år fusionerede med EnergiMidt, og i samme ombæring tog navneskifte til Eniig.

Det dinglende handelsselskab var nemlig ejet sammen med et tredje jysk energiselskab, Nord Energi. Nærmere betegnet sad Nord Energi på 48 pct. aktierne i handelsselskabet, mens det tidligere Himmerlands Elsforsyning sad på resten.

Nu er parterne blevet enige om at flytte vægten i ejerskabet så handelsselskabet lukkes tættere ind i det fusionerede selskab, Eniig. Nord Energi er nemlig gået med til at reducere sin ejerandel til 25 pct., mens Eniig har øget sin andel til 75 pct.

Manøvren følges op med et navneskifte, så ”Energinord” fremover bliver til ”Eniig Energi”.

«Det har været meget vigtigt for os at finde en løsning, som alle er tilfredse med. På lidt længere sigt vil kunderne komme til at nyde godt af, at vi er vi samlet set er blevet større og derfor kan købe mere ind ad gangen med lavere priser til følge. Så fusionen vil medføre en styrket forretning – og det vil kunderne i høj grad kunne mærke,» siger Mads Brøgger, som er direktør i Eniig Energi, til Energy Watch

Kommentarer

kommentarer