Nyhetsartikkel

30 september 2016

Storbritannia underskriver atomavtale bak lukkede dører

En avtale om oppførelse av Hinkley Point C i Storbritannien ble inngått torsdag.

Nu kan EDF sætte gang i byggeriet.

Storbritannien får i 2025 et nyt atomkraftværk. Det blev formelt aftalt torsdag, skriver EnergyWatch.

Ved en mindre ceremoni underskrev repræsentanter fra den britiske, kinesiske og franske regering torsdag en milliardkontrakt om opførelsen af atomkraftværket Hinkley i Storbritannien.

Kontrakten på omkring 150 milliarder kroner vil angiveligt skabe tusindvis af arbejdspladser.

Projektet har vakt opsigt på grund af sin finansieringen. Atomkraftværket opføres af det statslige, franske selskab EDF. Det sker med investeringer fra blandt andet et statsligt selskab fra Kina.

Opførelsen blev sat i søen af den tidligere premierminister David Cameron. Den kinesiske investering blev aftalt under stor bevågenhed ved et besøg fra den kinesiske præsident Xi Jinping i Storbritannien sidste år. Siden da har Storbritannien skiftet regeringsleder.

Og den nye premierminister Theresa May har været mere tvivlende om projektet end sin forgænger. Hun var heller ikke til stede ved torsdagens ceremoni. Det var i stedet erhvervsminister Greg Clarke, der underskrev kontrakten for Storbritannien.

Theresa Mays tvivl om projektet har udløst kradse bemærkninger fra kinesiske, statslige medier.

– Lad os håbe at London dropper sin Kina-fobi og samarbejder med Beijing for at sikre, at projektet glider gnidningsfrit, skrev det statslige nyhedsbureau Xinhua tidligere i en leder. Opførelsen af atomkraftværket bliver ifølge EDF Europas største byggeplads. Det ventes, at byggeriet på sit højeste vil være arbejdsplads for 5600 mennesker.

Projektet er ifølge BBC blevet kritiseret for at give Kina «muligheden for at slukke for strømmen» i Storbritannien. I aftalen er der en klausul om, at Storbritannien skal godkende fremtidige købere af atomværket.

Kommentarer

kommentarer