Nyhetsartikkel

30 august 2016

Saudi-Arabien vil nå 9,5 GW ren energi inden 2023

På blot 7 år vil Saudi-Arabien løfte deres kapacitet for vedvarende energi fra 25 MW til 9,5 GW.

Saudi-Arabien vil nå 9,5 GW i vedvarende energi inden 2023, skriver mediet Pv-tech. Det var egentlig forventet, at ørkenlandet først ville nå målet i 2030, men nu skulle en holdningsændring i regeringen have gjort 2023 målet realistisk.

I sin ”Vision 2030” plan er målet, at Saudi-Arabien skal have ren energi med en kapacitet på 9,5 GW. Ved årsskiftet var mængden af ren energi blot 25 MW, men ifølge en rapport fra Middle East Solar Industri Association skulle der nu blive skruet op for den vedvarende energi.

”Dette meget mere aggressive mål repræsenterer en 180 graders vending fra den ”vent-og-se”-tilgang til vedvarende energi, som Saudi-Arabien har haft indtil videre,” siger Moritz Borgmann, der er partner i Apricum Cleantech Advisory, i rapporten.

Selvom det er noget af løft fra 25 MW til 9,5 GW, vil målet kun svare til ca. 5 pct. af landets energiforbrug, skriver mediet.

Kommentarer

kommentarer