Nyhetsartikkel

27 september 2019

EU-land fortsatt uenige om klimaretning

Tirsdag mødtes EU’s energiministre for at debattere energisektorens bidrag til klimaindsatsen. Mens Frankrig, Bulgarien og Grækenland hævede sine mål for vedvarende energi, så vil Polen ikke ændre på sine nationale målsætninger for at EU samlet når sin 2030-målsætning.

Av Informationsavdelingen, Dansk Energi

Senest 31. december 2019 skal alle EU-lande have fremlagt en national energi- og klimaplan (NECP), som viser, hvordan det enkelte land bidrager til EU’s samlede mål for vedvarende energi og energieffektivisering i 2030.

Og der er stadig et arbejde at gøre, mener EU-Kommissionen, der har evalueret landenes første udkast og konstateret, at ambitionsniveauet skal hæves. Og mens den melding bliver taget til efterretning i nogle lande, så er især Polen modstander af at hæve sine nationale 2030-mål.

Det kom frem på tirsdagens rådsmøde for EU’s energiministre, hvor et hovedfokus netop var at sikre, at de enkelte medlemsstaters mål bliver høje nok til, at EU som helhed når sit samlede mål om, at 32 procent af energien i EU skal komme fra vedvarende energi i 2030 og 32,5 procent energieffektivitet i forhold til Business as usual (BAU).

Polen nægter at hæve sine 2030 mål
– Hvis den bliver hævet yderligere, vil det give alvorlige og farlige socioøkonomiske omkostninger, sagde den polske energiminister Krzysztof Tchórzewski om landets nationale målsætning. Polen er i øvrigt et af fire lande, som står i vejen for en EU-målsætning om klimaneutralitet i 2050.

Også Letland udtrykte bekymringer omkring målsætningen og fremhævede, at det vil være svært at energieffektivisere uden finansielle midler til blandt andet at isolere ældre husstande.

Mens Polen hænger i bremsen, så hævede Frankrig sit vedvarende energimål fra 32 procent til 33 procent. Også Bulgarien og Grækenland hævede sine mål, og Ungarn gav udtryk for at de muligvis vil følge trop. Ungarn vil dog ikke støtte op om en øget 2030-reduktionsmålsætning fra EU på over 40 procent.

Klimaneutral energisektor efter 2030?
Hvordan skal energisektoren se ud efter år 2030? Det blev også diskuteret af EU’s energiministre, og for en række ministre er det en prioritet at opnå klimaneutralitet i energisektoren og samtidig sikre høj leveringssikkerhed og konkurrenceevne i den europæiske økonomi.

Men også her kom forskellene mellem landenes positioner frem. Polen, Ungarn, Tjekkiet og Estland var ikke just optimistiske omkring klimaneutralitet i 2050, og Ungarns klima- og energiminister, Péter Kaderják, konstaterede, at det åbenbart er nemmere at have ambitiøse målsætninger end at føre dem ud i livet:

– Det er opsigtsvækkende, at et signifikant antal medlemsstater, som støtter klimaneutralitet i 2050, ikke har reduceret deres drivhusgasudledning overhovedet sammenlignet med deres udledning i 1990.

Kommentarer

kommentarer