Energibranchen vil have skærpede mål

Europas energipolitik: Med generalsekretær Kristian Ruby som topchef justerer Eurelectric sin kurs i en grønnere og mere konstruktiv retning. Anders Stouge fra Dansk Energi kritiserer Kommissionen for at have holdt fast i urealistiske priser for vind- og solenergi for længe.

Europa skal være grønnere! Under ledelse af en relativt ny generalsekretær og med en ditto ny vision deltager energiselskabernes europæiske brancheorganisation Eurelectric med styrket stemme i den aktuelle diskussion om EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.

Dansk Energis viceadministrerende direktør Anders Stouge, der sidder i bestyrelsen, glæder sig over, at der med Kristian Ruby i spidsen er europæisk opbakning til at kæmpe for et CO2-neutralt energisystem ’i god tid inden 2050’.

– EU-Kommissionen har spillet ud med et mål om 27 procent vedvarende energi i 2030, men den del af omstillingen kan vi godt speede op. Pris og performance på vindmøller, solceller og biomassefyrede kraftværker udvikler sig gunstigt, så virkeligheden har overhalet målet, siger Anders Stouge til Dabsk Energis nettsider.

For år 2020 er milepælene for den europæiske klima- og energipolitik 20 procent færre udslip af drivhusgasser, 20 procent vedvarende energi (VE) og 20 procent øget energieffektivitet. Frem mod 2030 bliver disse mål strammet.

Kontrolrum hos tyske Westnetz.
Kristian Ruby… de mange elementer i ’Ren energi til alle europæere-pakken’ fra EU-Kommissionen er til forhandling. Hvordan vurderer du chancerne for, at 40-27-27-målene for 2030 bliver hævet yderligere?

– 40 procents reduktionen i udledningen af drivhusgasser er vedtaget gennem EU’s reform af kvotehandelssystemet og effort sharing (mål for ’biler, bønder og boliger’, red.), så det ligger fast. EU-Kommissionen har foreslået at hæve energieffektiviseringsmålet til 30 procent, og jeg har svært ved at forestille mig, at medlemsstaterne kan tage livet af det tal, så mon ikke det lander dér, vurderer Kristian Ruby.

– EU-Parlamentet vil have hævet VE-målet (VE=fornybar energi) til 35 procent, og EU-Kommissionen vil godt flytte målet opad, fordi priserne på vedvarende energi er dalet kraftigt. Vi får altså mere VE for pengene. I Eurelectric kan vi sagtens forestille os mere vedvarende energi i 2030. Vi går ’all in’ på omstillingen, men mener, at det er vigtigt, at der er konsistens mellem de tre mål, og at der er et velfungerende investor-klima, siger generalsekretæren ifølge Dansk Energis netsider.

Kristian Ruby fastslår, at det også er rigtig vigtigt at have en solid sammenhæng mellem de europæiske mål og det, landene skal gøre, for de har vidt forskellige udgangspunkter. Derudover har elsystemet brug for fleksibilitet på forbrugssiden via flere elbiler, batterier, varmepumper mm.

EU-Kommissionen har for længe holdt fast i nogle prisantagelser, som er helt urealistiske. Det får et højt VE-mål til at se dyrere ud, end det i virkeligheden er.

Anders Stouge mener, at et EU-mål på over 30 procent VE er realistisk, og han peger blandt andet på, at et nyligt studie fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) påviser et omkostningseffektivt potentiale på 34 procent.

– EU-Kommissionen har for længe holdt fast i nogle prisantagelser, som er helt urealistiske. Det får et højt VE-mål til at se dyrere ud, end det i virkeligheden er, siger Anders Stouge.

Han ser desuden mulighed for, at EU – med tiden – kommer til at øge sit 2030-mål for CO2-reduktion, som i øjeblikket er på 40 procent i forhold til 1990.

– Til oktober præsenterer FN’s klimapanel IPCC en analyse af, hvad det vil kræve at holde de globale temperaturstigninger på maksimalt 1,5 grader. Samtidig arbejder EU-Kommissionen på en klimastrategi frem mod 2050. I forlængelse af IPCC og Kommissionens arbejde kan man godt forestille sig, at 2030-målet bliver genstand for fornyet debat, vurderer Anders Stouge.

Energieffektivisering er svært at måle, så omfanget af de energibesparelser, der gennemføres i den fysiske verden, bygger et stykke hen ad vejen på beregninger. ’Den primære energifaktor’ er her et nøglebegreb. EU-Kommissionen foreslår, at den sættes ned fra 2½ til 2 procent, og set med el-øjne er det et fremskridt. Motivationen til at spare på el vil imidlertid fortsat være større end motivationen til at spare på olie, hvilket klimamæssigt er skævt.

– Kampen er i fuld gang, og andre erhvervsorganisationer har foreløbig held med at sætte den primære energifaktor højere, end vi foretrækker. For Eurelectric er det vigtigt, at den primære energifaktor understøtter den dynamiske udvikling, vi eksempelvis ser for elbiler, og det faktum, at el bliver renere og renere produceret. Om den skal være 2 eller 1,8… vi vil gerne have den endnu lavere, fastslår Kristian Ruby.

Den primære energifaktor er vigtig for elektrificeringen af Europa, så vi vil gerne have den længere ned.

– Den primære energifaktor er vigtig for elektrificeringen af Europa, så vi vil gerne have den længere ned. Den skal spille sammen med nationale tiltag som nedsættelse af elafgifter, fremme af elbiler og varmepumper samt tænkning på tværs af forsyningsarter som el, varme, vand og grønne gasser, anbefaler Anders Stouge.

Alt for lukkede grænser
Mere vedvarende energi kræver åbne markeder og åbne el-forbindelser på tværs af landegrænser. EU’s Ministerråd har foreslået, at transmissions- og systemoperatørerne (TSO’erne) stiller 75 procent af kapaciteten på de tværnationale el-forbindelser til rådighed for markedet 75 procent af tiden i 2025. Det kan ses som et tilbageskridt i forhold til de gældende regler om åbne markeder, hvilket også EU-Kommissionens konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har erkendt.

– Eurelectric har været ret klare i mælet om, at TSO’erne ikke har stillet nok kapacitet til rådighed bl.a. på den dansk-tyske grænse. EU-Kommissionen har foreslået, at TSO’erne opretter regionale, operative enheder, men der er dilemmaer bl.a. i forhold til, hvem de skal stå til ansvar for, siger Kristian Ruby, der finder det ’vigtigt, at der sættes ind over for begrænsninger på intraday- og balancemarkederne.

– Nogle af TSO’erne fraviger de gældende regler reglerne uden, at det er særlig klart, hvorfor de gør det, vurderer Kristian Ruby, mens Anders Stouge glæder sig over, at den tyske TSO TenneT er begyndt at åbne mere op på grænsen mellem Tyskland og Vestdanmark. Der er dog behov for hele tiden at stille skarpt på problemstillingen, og at der bruges markedsbaserede løsninger, understreger Anders Stouge

Ny debat om forsyningssikkerhed
Kristian Ruby… hvordan er stemningen generelt i Europa, her hvor økonomien vokser, men hvor der fortsat er spændinger i forhold til Rusland. Er trenden grøn, sort eller en helt tredje farve?

– Der kan komme nogle ret spændende debatter på bagsiden af ’The Clean Energy for All Europeans’-pakken. Kul-udfasningen kan komme til at gå hurtigt – fx er planen, at Italien er ude af kul i 2025 – og så vil der rejse sig en ny diskussion om forsyningssikkerhed. Vi har generelt en overkapacitet, men i nogle lande kan det blive kritisk. Hvis Belgien også udfaser sin atomkraft, kan det måske betyde et farvel til halvdelen af den eksisterede kapacitet allerede i 2025.

– Samtidig er EU-Kommissionen og EU-Parlamentet begyndt at indse, at Paris-aftalen kræver dybere CO2-reduktioner end ’blot’ 80 procent i 2050. For at skabe et nuludslips-samfund, skal vi på en rejse ind i ukendt land. Vi skal kunne flyve bæredygtigt fra København til Australien, fragte gods uden udledninger fra Kina til Europa og fremstille grønt stål og kemikalier, påpeger Kristian Ruby.
Hårde forhandlinger om budgettet

Brexit gør forhandlingerne om EU’s post-2020-budget mere vanskelig end ellers. Forskning, udvikling og demonstration er et af de emner, den europæiske energibranche holder øje med.

– Dengang Connie Hedegaard var kommissær, blev det vedtaget, at 20 procent af EU’s budget skulle gå til klima- og energitiltag, som er en af de vigtigste dagsordener for borgerne i Europa. Siden har vi fået målene fra Paris, og udfordringen er blevet større, så jeg er glad for, at EU’s politikere sætter barren endnu højere denne gang, siger Kristian Ruby, der fastslår, at det næste rammeprogram for forskning og udvikling er kritisk for den grønne omstilling, siger Kristian Ruby, der fastslår, at det næste rammeprogram for forskning og udvikling er kritisk for den grønne omstilling.

– Vi er ved at have styr på den vedvarende energi, så måske skal vi vende blikket mod lagring og tunge sektorer som sværindustrien og den kemiske industri. Vi skal sikre, at alle dele af samfundet får gennemført en grøn omstilling, der også er social og geografisk retfærdig. Der bør eksempelvis oprettes en EU-fond, der kan hjælpe de regioner i Europa, der skal lukke kulminer og -kraftværker med at omskole deres arbejdskraft og håndtere de menneskelige og miljømæssige udfordringer, der er, mener Kristian Ruby.

Med Brexit mister EU en af de store bidragydere, og en række stater (herunder Danmark) ønsker ikke at bidrage med flere penge…

– Ja, vi ser lige nu en kamp mellem medlemsstaterne på den ene side og EU-Kommissionen og EU-Parlamentet på den anden om niveauet for EU’s næste budget. Diskussionen har også en øst/vest-dimension, og budgetknapheden rejser også spørgsmålet, om EU kan få kompetence til at opkræve egne skatter, siger Kristian Ruby fra Eurelectric, der har godt 30 ansatte på hovedkontoret i Bruxelles.

Kommentarer

kommentarer