Nyhetsartikkel

21 februar 2018

El-ulykker… det må bare ikke ske

Netselskabet N1 forebygger el-ulykker med solid planlægning – og sikkerhedsdage for de el-teknikere, der hver dag arbejder under pres og farlig spænding, hvad enten de skal trække nye kabler eller reparere skabe og transformerstationer.

Bum! En 20 kV-station er ramt af en eksplosion om natten, og netselskabet N1 har haft et par folk på åstedet. Nu møder tre morgenfriske elteknikere op for at bese skaderne. Opgaven er klar: Hvad skal der videre ske?

Eltekniker Peter Aarup fra N1 og hans kolleger Peter August Jensen og Karsten Grønning Vad fordeler rollerne. En udpeges til arbejdsleder/holdleder, en til sagkyndig og en som observatør.  Den ene af seks øvelser på Eniig-koncernens sikkerhedsdag er i gang for det ene af de fem hold, der skal gennemføre forløbet.

– Risikovurdering!
Som et ekko af en ny AUS-bekendtgørelse (AUS = Arbejde Under Spænding) fra Sikkerhedsstyrelsen går ordet igen og igen i løbet af dagen.

Personsikkerhed er vigtigere end anlægssikkerhed og leveringssikkerhed. Alle skal komme sikkert hjem efter endt arbejde.

Per Hylle, chef for anlæg og drift på 60 kV-niveau i N1.

På skolebænken i Aalborg sidder 15 elteknikere i deres bedste alder, og i løbet af en dags tid får de genopfrisket meget af det, de godt ved om el-sikkerhed og førstehjælp og bliver opdateret på koncernens prioriteringer og seneste nyt fra myndighederne. Ved at deltage i et målrettet forløb bliver elteknikerne certificeret som AMK’ere – ArbejdsMiljøKoordinatorer – med de kompetencer og det ansvar, der følger med.

Ved den beskadigede 20 kV-station diskuterer Peter Aarup, Peter August Jensen og Karsten Grønning Vad med sparring fra en supervisor, hvad risikoen er, og hvordan de skal få genetableret stationen. Debatten er som ved de øvrige fem øvelser livlig, ligefrem og krydret med erfaringer fra det virkelige liv.

N1 Sikkerhedsdage2
En 20 kV-station er sprunget i luften om natten, og morgenholdet skal udbedre skaderne. Diskussionen er livlig: Hvilke risici er der? Hvordan angriber vi opgaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt?

Flere mister livet hvert år
I det daglige bliver elteknikerne sendt i marken af elnetselskaberne, når der er problemer, og det er ikke ufarligt at arbejde med elektricitet… og da slet ikke, når udstyr er påkørt, brændt, gravet over eller eksploderet. I Danmark ender hvert år en håndfuld af 100-160 registrerede el-ulykker ved lav- og højspænding med dødsfald.

I 2017 kørte fire lastbiler ind i N1’s højspændingsledninger, men på mirakuløs vis slap alle chauffører med livet i behold. Selv har N1 haft otte nærved hændelser, men ingen alvorlige ulykker på eget personale.

– Personsikkerhed er vigtigere end anlægssikkerhed og leveringssikkerhed. Alle skal komme sikkert hjem efter endt arbejde, siger Per Hylle, der er chef for anlæg og drift på 60 kV-niveau, mens alle kursisterne er samlet i plenum.

Indberet hændelserne!
Ambitionen om at komme hjem uden mén står sin prøve næsten hver eneste dag, for det kan være lettere sagt end gjort i en travl hverdag. N1 har haft en kabelhandlingsplan med en skarp deadline, og den har tydeligvis lagt pres på elteknikerne for at blive færdige trods møgvejr, uheldige udgravninger og andre udfordringer.

– Det er ikke acceptabelt, hvis procedurerne er blevet tilsidesat. Få det indberettet, så vi kan lære af hændelserne, lyder opfordringen fra Per Hylle, der også er klar i spyttet i forhold til, hvordan elteknikerne i N1 skal agere overfor underentreprenører, hvis de ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i retningslinjerne, når de graver render til kabler.

– I skal vide, hvordan et hul skal være ifølge sikkerhedsreglerne, og som arbejdsmiljøkoordinatorer skal I træde i karakter og stoppe arbejdet, hvis det ikke er i orden, siger Per Hylle, der efter en livlig dialog også erkender, at selskabet i forbindelse med de forestående udbud for 2018 og 2019 skal være præcis i beskrivelserne af, hvordan entreprenørerne skal grave huller, så risikoen eksempelvis for farlige mudderskred bliver minimeret.

Bemærkninger og konklusioner bliver flittigt noteret af seniorspecialist Morten Eriksen, der er en af arrangørerne af Sikkerhedsdagene 2018, der gennemføres i et samarbejde med Skive College.

– Videndeling er en meget vigtig del af programmet, hvisker Morten Eriksen til Dansk Energis udsendte medarbejder, mens debatten i plenum fortsætter.

Levende debat om instrukser
Hovedformålet med kurserne er, at ’fastholde, udvikle og understøtte sikkerhed og arbejdsmiljøet’, men det handler også om at sætte fokus på virksomhedens kultur, der fortsat teknisk og mentalt er præget af fusionen mellem EnergiMidt (syd) og HEF (nord). Det tekniske set-up nærmer sig hinanden, men der er stadig arbejde at gøre, før harmoniseringen er gennemført, og alle kan mødes i et nyt fælles kontrolcenter i Støvring.

– Vi arbejder på en række fælles instrukser, som kan gøre livet lettere for jer og fastholde sikkerheden. Det kan for eksempel være idriftsættelse af 0,4 kV kabelskabe, fortæller seniorspecialist Rasmus Hougaard, der i dagens anledning er ferievikar for N1’s driftsansvarlige person.

N1 Sikkerhedsdage3
Handsker, briller, veste, måtter… Sikkerhedsudstyr er vigtigt for at forebygge, at elteknikerne kommer til skade, når de etablerer nye anlæg, foretager vedligeholde og udbedrer skader. På Sikkerhedsdagene blev det nyeste udstyr præsenteret.

– Hvad nu, hvis der er brændt en liste i kabelskabet? Skal vi så være en eller to mand? lyder et af spørgsmålene fra deltagerne, der atter kaster sig ud i en livlig diskussion. Morten Eriksen skriver løs på en blok, mens der tales for og imod.

– Risikovurdering!
Det vigtige ord flyver igen gennem luften, mens der opstår enighed om, at det er bedst at være to og afbryde spændingen, mens der arbejdes. Hvis spændingen ikke afbrydes, er det selvfølgelig vigtigt at benytte handsker, sikkerhedsbriller med visir og et isolerende tæppe.

Brand i kabelskab
Få minutter efter genåbner diskussionen med udgangspunkt i en normal hændelse med en brand i et kabelskab:

– Hvad nu, hvis man har været på vagt i 16 timer, og det regner, og man bare gerne vil hjem. Skal man så vente halvanden time på, at der dukker en makker op? spørger én.

– Fire øjne ser bedre end to, konstaterer en anden, og indstillingen til det videre arbejde bliver, at instruksen skal laves om, så der altid er to mand til stede, når skaderne efter en brand i et 0,4 kV kabelskab skal udbedres.

Diskussionerne foregår mellem modne mænd, der har været i branchen i mange år, og netop denne målgruppe er paradoksalt nok ofte i risikozonen. Sikkerhed må ikke blive en rutine, så også to elteknikere der kender hinanden rigtig godt, skal kommunikere klart og tydeligt – og ikke nøjes med at sige mmmfff og hrsmpt til hinanden, selv om det ofte virker tilstrækkeligt.

– El-ulykker sker ofte, når der er flere om arbejdet, og de involverede er for dårlige til at kommunikere, siger faglærer Necip Fazil Kara fra Skive College og peger på mangel på risikoanalyser, mangel på overholdelse af regler og mangel på spændingskontrolmålinger som nogle af de andre årsager til, at det af og til går galt. Stress kan naturligvis også spille ind.

Påkørt kabelskab
Netop det med kontrolmålinger er i fokus på en af de stande, hvor deltagerne får testet deres viden med praktiske øvelser – og dermed får viden om, hvordan risici kan nedbringes fra rød og gul til grøn. Peter Aarup, Peter August Jensen og Karsten Grønning Vad gør klar til øvelse nr. fire, hvor et 0,4 kV kabelskab er blevet påkørt.

– Risikovurdering? spørger supervisoren, efter at de tre har fordelt rollerne, og gør klar til at forberede en udskiftning af det beskadigede lavspændingsskab.

I ’gamle dage’ for ikke så længe siden, flød strøm fra store kraftværker og ned gennem spændingsniveauerne til slutkunderne. Nu kan spændingen også komme nedefra, fordi stadig flere private investerer i generatorer, solceller, vindmøller og batterier.

De tre elteknikere bliver derfor enige om, at det er en god idé at sætte tyller (en slags dutter) på de ledninger, der kommer ude fra kunderne, så de ikke bliver overraskede, hvis solcellerne eksempelvis pludselig begynder at producere el til nettet.

Ødelagt isolérstang
Mens trekløveren får genopfrisket deres viden om førstehjælp, besøger Dansk Energis udsendte medarbejder Henrik Blach Nielsen, der er tekniker på udstyr. Han og et lille team tester kursisternes udstyr, så de, når sikkerhedsdagen er omme, ikke kører hjem med defekte hjælpemidler.

– Det kan jo være et spørgsmål om liv og død, siger Henrik Blach Nielsen og fremviser en hjelm og en isolérstang, der i hvert ikke skal anvendes igen.

Sikkerhedsdagen lakker mod enden, og det er tid til at gøre status.

– Selv om jeg har mange års erfaring og rutine, er der stadig nyt. Jeg har for eksempel lært, at en adskiller ikke kan tåle så meget last, som jeg troede, og det er en vigtig information at få. Jeg synes, at dagen har været fyldestgørende og god på det faglige niveau. Vi har også haft nogle gode diskussioner, hvor vi har udfordret hinanden, siger Peter Aarup, der har arbejdet for EnergiMidt/N1 i 13 år.

Sammen med Peter August Jensen og Karsten Grønning Vad har Peter Aarup på sikkerhedsdagen ’leget’ sig gennem en række realistiske og nyttige øvelser.

– Vi står tit i pressede situationer, og så er det ikke nogen leg. Det har stor betydning for os, at sikkerheden er i orden, fastslår Peter Aarup.

Kommentarer

kommentarer