Dramatisk EU-møde: Her er seks ting at holde øje med

Der er lagt op til maratonforhandlinger, og tolkeholdet er blevet forberedt på at skulle arbejde overtid, når EU’s 28 medlemsstater mandag mødes i Bruxelles. Her skal de forsøge at nå til enighed om Ministerrådets position på to direktivforslag og to forordninger, der tilsammen vil have afgørende betydning for, hvordan Europas energisystem vil forme sig i fremtiden.

Dansk Energi giver her en gennemgang af de vigtigste spørgsmål, ministerrådet skal forholde sig til.

1: EU’s mål for vedvarende energi i 2030
I 2014 foreslog EU’s stats- og regeringschefer en målsætning om, at mindst 27 procent af Europas energi skal være vedvarende i 2030. Det endelige mål skal dog vedtages af energiministrene og Europa-Parlamentet, og på mandag skal energiministrene blive enige om deres forhandlingsposition Siden målet blev sat i 2014 er prisen på vedvarende energi faldet drastisk. Det har blandt andet fået Europa-Parlamentet til for nyligt at stemme for at øge målsætningen til ”mindst 35 procent”. Fredag gav Folketingets EU-udvalg regeringen mandat til i rådet at tilslutte sig ”mindst 30 procent” og samtidig ”ikke stå i vejen for et endnu højere mål”.

Onsdag bragte Altinget et fælles debatindlæg skrevet af Vestas, Siemens, Ørsted, European Energy og Dansk Energis vicedirektør Anders Stouge, der opfordrede til at regeringen arbejder for et mål på mindst 35 procent.

2: Hvordan når Europa det fælles mål?
Den såkaldte governance-forordning skaber et system, hvor medlemsstaterne selv udarbejder nationale 10-årsplaner. De skal sikre, at medlemsstaternes tilsammen opnår EU’s fælles VE-mål.

Her er et vigtigt diskussionspunkt, hvilken fleksibilitet der gives medlemmer, som tættere på 2030 viser sig ikke at indfri forventningen til udbygning af grøn energi – og om EU samlet set kan leve med, at enkelte lande løfter en mindre andel, hvis det samlede mål stadig nås?

3: Skal man kunne begrænse handel med el over grænser?
El-forordningen omhandler det overordnede elsystem i Europa. Forordningen udstikker blandt andet fælles regler for handel med el over grænser og for, hvordan medlemslandene kan sikre, at der er tilstrækkelig kraftværkskapacitet til rådighed.

Her er et centralt spørgsmål, om medlemslandene skal have lov til at lukke deres markeder for el produceret i nabolande. Det er i klar strid med eksisterende regler for det indre marked, men især Tyskland presser på for at kunne begrænse import af billig strøm fra blandt andet det nordiske marked. Den underliggende bevæggrund er, at man så ikke behøver kompensere mindre effektive tyske kraftværker økonomisk.

Som et kompromis er det foreslået at sætte en minimumsgrænse for, hvor stor en del af Europas el-grænseovergange, der skal være tilgængelig for handel. Et forslag lægger op til, at mindst 75 procent af kapaciteten på EU’s interkonnektorer skal være åben. I praksis er tallet i dag under 50 procent for totredjedele af de forbindelser, der krydser landegrænser. En minimumssats på 75 procent vil, afhængig af formulering, kunne betyde, at en væsentligt større andel af forbindelsen fra Jylland til Tyskland vil være åben for eksport af el fra Norden.

4: Skal kulkraftværker kunne modtage støtte?
Et andet spørgsmål i el-forordnignen er, om medlemslandene kan udbetale støtte til kulkraftværker for på den måde at sikre tilstrækkelig kapacitet i systemet. EU-Kommissionen har foreslået, at kun kraftværker der udleder mindre end 550 gram CO2 per kWh skal kunne modtage kapacitetsstøtte. Det vil reelt udelukke kulkraftværker. Det har ikke overraskende mødt stor modstand i blandt andet den tyske, polske og græske energisektor.

5: Hvordan skal elregningen se ud?
El-direktivet handler blandt andet om relationen mellem elhandler og elkunder, og om hvilke ydelser der skal leveres af markedet. Det er blandt andet med til at definere reglerne for, hvad der skal fremgå af elkunders regning. I Danmark er bevægelsen i de senere år gået mod større simpelhed og en regning, der er lettere at forstå. Det kan potentielt blive rullet tilbage afhængigt af udfaldet af forhandlingerne i ministerrådet.

6: Større fokus på lokale net-selskaber
Vinterpakken har større fokus på betydningen af de lokale net-selskaber end tidligere lovgivning fra EU. I erkendelse af den stadig større rolle som det lokale elnet spiller i den grønne omstilling, vil der blive oprettet en ny ”EU-institution” for distributionsselskaber. Her skal netselskaberne rådgive EU’s beslutningstagere om den fremtidige lovgivning på el-området. Med det forslag der ligger på bordet p.t., vil Danmark være garanteret en plads i den nye enhed.

Af andre forslag der påvirker netselskaberne kan nævnes, at der fremover skal være tættere koordination mellem distribution og transmission, når man planlægger udbygning af nettet. Desuden indføres nye krav til elmålere, som dog først skal gennemføres, når eksisterende målere skal udskiftes.

Om ministerrådet når til enighed om de mange forslag er endnu uvist. Men når der er enighed i ministerrådet, kan det bulgarske EU-formandskab i foråret indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen om den endelig ordlyd af de fire forslag. Herefter vil forordningerne gælde med det samme, mens de to direktiver først skal implementeres i national lovgivning.