Nyhetsartikkel

14 desember 2017

Bedre mulighed for borgerne med bredbånd i BoligJobordningen

Fredagens aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at gøre BoligJobordningen permanent er en god nyhed for danskere, der ikke i dag har adgang til hurtigt bredbånd.

Regeringen og Dansk Folkeparti har fredag indgået aftale om en permanent BoligJobordning hvilket betyder, at der også i 2018 gives skattefradrag for nedgravning og indskydning af bredbåndskabler på egen grund.

Det er godt nyt for de mange borgere, som ønsker at få etableret en ny og bedre bredbåndsforbindelse.

Fra Dansk Energi peges der på, at ordningen samtidig understreger hvor vigtig en god bredbåndsforbindelse er i boligen:

– Aftalen er et klart signal om, at bedre bredbånd til danskerne indgår som en vigtig politisk prioritering og det er glædeligt at borgerne også fremover kan få skattefradrag, når de får gravet en ny og bedre forbindelse ind til deres husstand, siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.

– Ordningen kan faktisk være med til at sikre, at der kommer en større tilslutningsprocent i et lokalområde, som er afgørende for at graveprojekter med udbredelse af bedre bredbånd realiseres, siger Thomas Woldiderich.

BoligJobordningen giver fradrag på op til 12.000 kr. per person for håndværksydelser og regeringen og Dansk Folkeparti har i alt afsat cirka 445 millioner kr. per år til videreførelse af ordningen.

Den nuværende ordning stammer fra 2015 og blev tilpasset for 2016 og 2017, hvor bredbånd blev en del af ordningen.

Kommentarer

kommentarer