Nyhetsartikkel

12 desember 2017

EU’s vinterpakke kan true Viking-kablets økonomi

Hvis et forslag fra EU-Kommissionen om nyt elmarkedsdirektiv vedtages, vil det få samfundsøkonomien i Viking-kablet til at vakle. Minister tror ikke på flertal.
EU-Kommissionens forslag til et fælles elmarkedsdesign kan blive en bombe under økonomien i det kommende, omdiskuterede Viking-Link kabel til England, skriver Ingeniøren.

Ifølge forslaget må transmissionsselskaberne i EU – altså Energinet – ikke mere anvende en del af de såkaldte flaskehalsindtægter fra for eksempel Viking Link til at nedsætte forbrugernes nettarif-betaling med. Flaskehalsindtægterne er opgjort til 8-9 mia. kroner i kablets levetid (samfundsøkonomisk nutidsværdi).

 Viking Kablets tekniske opbygning.

Viking Kablets tekniske opbygning. Foto: Energinet

Det vil sige, at etablering af kablet på i alt 11 mia. kroner udelukkende kommer til at give højere elpriser for danske virksomheder og private elforbrugere og ikke noget plaster på såret i form af en modregning via lavere nettariffer.

Samtidig vil et endnu større ’forbrugerunderskud’, som det hedder i de samfundsøkonomiske beregninger, forringe samfundets udbytte eller overskud af investeringen.

Fra overskud til underskud
Den overraskende finte i direktivforslaget blev påpeget af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen på et møde i Europaudvalget sidste fredag, hvor partierne skulle give energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mandat til forhandlinger om netop elmarkedsdirektivet på et snarligt Rådsmøde:

»Vi har beregnet, at en husstands udgifter vil stige fra 10-50 kr. til 75-135 kr. om året i 40 år, mens en virksomhed med 10 GWh elforbrug tilsvarende skal betale 150.000-270.000 kr. i stedet for 20.000-100.000 kr. om året. Samtidig vil forslaget også ændre det samfundsøkonomiske overskud på mellem 2,9-4,7 mia. til omkring et underskud,« sagde han på mødet i Europaudvalget og ville gerne vide, om ministeren er bekendt med, at forslaget kan true Viking kablets økonomi.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var ikke umiddelbart bekymret for forslagets effekt på Viking Link-regnskabet:

»Regeringen er imod forslaget om at afskaffe modregningen af flaskehalsindtægterne i nettarifferne, og der er heller ikke flertal for dette forslag i Rådet,« sagde han.

Der er store handelsgevinster at hente for Energinet og elproducenterne ved etablering af Viking Link.

Der er store handelsgevinster at hente for Energinet og elproducenterne ved etablering af Viking Link. Foto: Energistyrelsen

Danmark skal være transitland
Lars Christian Lilleholt tilføjede, at regeringen har foretaget beregninger på Viking Link, og at det er regeringens bedste vurdering, at kablet er en god forretning for de danske elforbrugere og med til at sikre forsyningssikkerheden i både Danmark og England.

I det hele taget talte ministeren meget varmt for, at Danmark skal være et transitland for strøm, og at det er derfor, man er i gang med at bygge Cobrakablet til Holland og har godkendt etablering af Viking-kablet:

»Vi har store indtægter på transit på el fra de omgivende lande, og vi udnytter på den måde hinandens ressourcer, så godt vi overhovedet kan. Derfor skal vi også have et europæisk elmarked, hvor el flyder på tværs af landegrænserne; det er gunstigt for Danmark og hele Norden, sagde han.

Det fik Søren Egge til at undre sig over, at Danmark nu ifølge ministerens ord skal være et transitland – fremfor et foregangsland, der formår at integrere vores store mængder af vindmøllestrøm, samtidig med at vi har en høj forsyningssikkerhed:

»Vi får mere og mere vindkraft, som forbrugerne har betalt en form for støtte til i de første år – men forbrugerne skal vel have glæde af den strøm, de har støttet, i stedet for at vi bare bygger kabler og sælger strømmen billigst muligt til udlandet,,« siger han.

Mest mulig handel er sørgeligt
Ifølge Enhedslistens energiordfører er der en helt afgørende forskel på, om vi skal være transitland eller et land, der bliver dygtigere til at bruge den stigende mængde strøm i varme- og transportsektoren.

«Det er virkelig sørgeligt, at regeringen bare tænker centralisering og mest muligt handel hen over grænserne,« sagde han og tilføjede, at hans parti ikke kan bakke op om direktivforslagene.

Venstre-minister Lars Christian Lilleholt mente dog, at det sagtens kan gå hånd i hånd at være både transitland og foregangsland, og at det giver rigtig god mening i regeringens øjne:

«Vi kommer snart op på store mængder vindmøllestrøm med de tre, kommende havmølleprojekter. Den grønne strøm skal vi lykkes med at få ind i det danske energiforbrug, så vi får mest muligt nytte af strømmen og vi samtidig ikke spilder den. Det kræver, at vi er koblet godt op med de øvrige lande; ikke mindst i Norden,« sagde han.

Flaskehalsindtægter vejer mest
Lilleholt tilføjede, at gode transmissionsforbindelser kan mindske behovet for ekstra reserve-kapacitet, og at der ikke er noget til hindring for, at man samtidig tager intiativer til at få mere el ind i varmesektoren for eksempel via afgiftslettelser på el.

Flaskehalsindtægt udgøres af forskellen i elpris mellem to prisområder, som ejeren/ejerne af kablet får for at stille kablet til rådighed for transporten. I Vikingkabel tilfældet skal flaskehalsindtægten deles mellem Energinet og National Grid.

Ifølge Energistyrelsen udgør den danske flaskehalsindtægt mellem 7,5 og 10,3 mia. kroner i kablets levetid og er den største indtægtskilde i det samfundsøkonomisk regnskab.

Herefter kommer overskuddet hos elproducenterne, som ligger mellem 8,8 og 9,9 mia. kroner i samme periode. De forskellige tal skyldes beregning efter forskellige metoder.

Elmarkedsdirektivforslaget skal behandles på et Rådsmøde den 18. december.

Kommentarer

kommentarer