Nyhetsartikkel

01 september 2017

Forstå debatten om tilskud til landvind

Jyllands-Posten har i en større artikelserie netop stillet spørgsmålet ”Skal udkantsområderne bruges til grøn energi eller til mennesker?” Svaret må nødvendigvis være, at Danmark kan og skal rumme både lokal- og bysamfund og vindmøller, mener Vindmølleindustrien.

Som case for Jyllands-Postens artikelserie er den måske kommende landvindmøllepark Nørrekær Enge, hvor Vattenfall har planer om at opstille 40 vindmøller. For at skabe plads til det der kan blive Danmarks største vindmøllepark, har projektudvikleren opkøbt 13 ejendomme og indgået købsoptioner på yderligere 13 ejendomme, der vil træde i kraft, hvis Vattenfall vinder rettigheden til at bygge vindmølleparken, når der efter planen til næste år skal afholdes de første teknologineutrale udbud.

”Projektudviklerne bliver i fremtiden nødt til at sikre sig råderetten over et areal og have kommunal godkendelse af projektet inden de kan byde ind i de kommende udbudsrunder,” siger souschef i Vindmølleindustrien Camilla Holbech, der dog understreger, at der endnu ikke er udarbejdet en færdig metode til at byde på de projekter, som skal installeres i 2018 og 2019.

”Der er ingen tvivl om, at det at opstille vindmøller og skabe lokal forankring er et stort arbejde, der selvfølgelig involverer de mennesker, der bor i lokalområdet omkring en kommende vindmølle. Her er en god dialog, gensidig respekt og fakta nøglen til at få det til at lykkes, men jeg køber ikke præmissen om, at det ikke er muligt at opkøbe ejendomme og så samtidig sikre de lokale aspekter. Det har vi set lykkes mange gange, men det kræver arbejde hele vejen rundt,” siger Camilla Holbech.

Vindmøller kommer når områder muliggør det
Mange steder hvor der opkøbes boliger for at gøre plads til vindmøller eller andre større infrastrukturinvesteringer, er boligpriserne i forvejen lave grundet udflytning og affolkning. Det forklarer Michelle Nielsen-Dharmaratne, som er administrerende direktør og stiftende partner i landskabsarkitektfirmaet Urland, som har stor erfaring med både vindmølleplanlægning, affolkningsproblematikker og udvikling af land- og byområder.

”Vores landområder er mange forskellige ting, der ikke nødvendigvis skal bruges på det ene eller det andet. Brugen kommer an på, hvad der giver mening for det enkelte sted. Der er både plads til små lokalsamfund og bysamfund samt områder til landbrug eller energiproduktion – det som er vigtigt, er at gøre det, der giver mening for området. Hvis det er et område udfordret af affolkning, så kan give det god mening at tænke i omstilling, som kan give lokalområdet værdi på andre måder.”

Michelle Nielsen-Dharmaratne påpeger endvidere, at det i Jyllands-Posten kommer til at virke som om det er vindmøllerne, der er skyld i affolkningstendensen, men det er derimod det modsatte.

 

”Affolkning er en global samfundstendens.  De udfordrede landområder er ikke i sig selv udfordrede fordi der kommer investeringer såsom vindmøller, vindmøllerne kommer fordi områderne er tyndt befolket og boligpriserne er lave, hvilket åbner muligheder for forskellige projektudviklere. Det kan være positivt, at vindmølleopstillere opkøber boliger. Vi oplever, at der er mange borgere, der ser det som en god mulighed for at flytte til et nyt sted med flere muligheder, men det er meget vigtigt, at det bliver gjort på en ordentlig måde. Her har både vindmølleindustrien, myndigheder og politikere et stort ansvar for at finde nye, bedre modeller.” siger hun.

Kommentarer

kommentarer