Nyhetsartikkel

05 mars 2017

Bornholm kombinerer biomasse, vind og sol

Bornholm vil være CO2-neutral i 2025 – uden flere vindmøller på land. Bornholms Energi & Forsyning analyserer alternativer på sit eget simuleringsværktøj, og de første beregninger viser, at der plads til flere solceller på elnettet end forventet.

– Vi skal have mere læring og viden ind i systemet. Det er afgørende vigtigt, og heldigvis er vi godt i gang.

Adm. direktør Rasmus Sielemann Christensen fra Bornholms Energi & Forsyning er insisterende, og man fornemmer, at han har lyst til at mejsle budskabet ind i granit: At det er afgørende at få øget vidensniveauet ikke alene i virksomheden, men også i energisystemet og på Bornholm i det hele taget, skriver Dansk Energ på sine nettsider.

Bornholm ligger i Østersøen et godt stykke væk fra resten af Danmark, og elmæssigt hænger øen sammen med Sverige. Det sker i ny og næ, at søkablet svigter, og så er de cirka 40.000 bornholmere alene. Helt alene.

– Det gør os sårbare, og vores elnet skal fungere. Vi er ved at analysere, hvordan vi kan få oppetiden op blandt andet via service/vedligehold og nye anlæg, siger Rasmus S. Christensen.

CO2-neutral uden flere vindmøller
Bornholms Regionskommune, der ejer forsyningsselskabet, har erklæret øen for ’Bright Green Island’ for at tiltrække nye beboere og turister – altså at skabe vækst og arbejdspladser for at undgå, at øen kommer ind i en negativ spiral.

De lokale politikere har sat et mål om, at øen skal være CO2-neutral i 2025. Opgaven er blevet ekstra svær efter en beslutning om, at der ikke må rejses flere vindmøller på land for at beskytte den unikke natur. Dermed fjernede et flertal i kommunalbestyrelsen et af de billigste virkemidler – og kastede Bornholms Energi & Forsyning ud i ukendt terræn.

– Vi tager gerne et ansvar for, at der bliver etableret nogle bæredygtige løsninger. Vi har et simuleringsværktøj med data både for energiforbrug og -produktion. Det bruger vi nu til at se på, hvor langt vi kan komme uden mere vindkraft, og vi har allerede lært væsentlige ting. For eksempel har det vist sig, at der er plads til langt mere solenergi, end vi troede, og at solkraftværker passer bedre ind i energisystemet end forventet, siger Rasmus S. Christensen.

Simuleringsværktøjet bruges også til netplanlægning af koncernens elnetoperatør, Bornholms El-Net, samt til forskning og udvikling blandt andet sammen med PowerLab på DTU og i EcoGrid 2.0.

Fleksibelt elforbrug
Den langsigtede leveringssikkerhed på Bornholm og andre områder med høj andel af vedvarende energi afhænger blandt andet af, om der kan komme mere fleksibilitet ind på forbrugssiden. Derfor er der spændte forventninger til EcoGrid 2.0, hvor 1.000 bornholmske familier stiller varmepumper og el-radiatorer til rådighed for forsøg med intelligent styring af det fremtidige system, hvor mikset bliver biomassekraftvarme som grundlast for varierende produktion fra vind og sol.

Om Bornholm når klimamålet i 2025, er uklart, men øens egen el- og fjernvarmeforsyning er i mål. Vindmøller dækker op mod 90 GWh om året, og solceller bidrager indtil videre med knap 10 GWh. Det vigtige kraftvarmeværk i Rønne er netop blevet omstillet fra kul til bæredygtig biomasse, og dermed vil det meste af elforbruget på cirka 230 GWh blive dækket med grøn el. Øens fjernvarme bliver produceret på basis af typisk lokalt flis og halm, så også den er klimamæssigt ok.

Rundt om i hjemmene er der imidlertid fortsat flere tusinde oliefyr, ligesom transportsektoren i det store hele kører på benzin og diesel, selv om elbiler ellers passer fint med mange bornholmeres kørselsmønstre. Hvis CO2-regnskabet skal gå i neutral i 2025, skal elsektoren kompensere med ekstra meget CO2-fri produktion – og det kan blive med solkraftparker.

– Bornholm er Danmarks solskins-ø. Vi har flere solskinstimer end resten af landet, men om vi skal satse på solkraftparker er i den sidste ende op til politikerne. Teknisk passer det godt ind i vores forsyningssystem, fastslår Rasmus S. Christensen, der økonomisk kan få god hjælp af prisudviklingen på solceller. Det seneste udbud i Danmark blev vundet af solceller, der skal levere el til markedsprisen plus blot 12,3 øre/kWh.

Traditionelt har de bornholmske energiselskaber selv ejet øens produktionsanlæg, men Rasmus S. Christensen åbner for mere samarbejde med eksterne projektudviklere.

– For os er det vigtigere at sikre et godt samspil mellem anlæggene og en høj forsyningssikkerhed end at eje, siger han.

Smarte elbiler
Bornholms Energi & Forsyning er resultatet af en nylig fusion mellem elselskabet Østkraft og fjernvarmeselskabet Bornholms Forsyning. Nyt selskab – ny strategi:

– Vi har lagt forsknings- og udviklingsaktiviteterne i én afdeling, og meningen er, at den dels skal tænke for tværs af de traditionelle forsyningsarter og dels give en positiv afsmitning på vores drift… men ikke nødvendigvis på den korte bane, siger Rasmus S. Christensen og nævner, at selskabet netop er kommet med i et internationalt projekt om smart styring af elbiler: Vehicle-to-Grid (V2G).

Sammen med en international partner er Bornholms Energi & Forsyning også langt med simuleringer af batteriteknologis muligheder i forhold til elnettet, og forsøg med kombinerede solcelle- og batterianlæg kan blive noget af det næste. Ifølge direktøren vil deltagelse også i den slags forskning, udvikling og demonstration, trække vidensarbejdspladser og energi- og klimaturister til øen.

– Som sagt: Vi er i fuld gang med at få mere viden ind i systemet, fastslår Rasmus S. Christensen.

Kommentarer

kommentarer