Nyhetsartikkel

16 oktober 2016

Siemens vinner kontrakt på norsk elferge

 Fremdriftssystemet til to nye norske el-ferger skal leveres af Siemens,

hvis salg af batterisystemer til færger foreløbigt begrænser sig til Norden.

Tyske Siemens har vundet kontrakten på leverance af fremdriftssystemerne til to nye elfærger i Norge. Det er norske Fjord1, der har bestilt færgerne, som skal indsættes på Europa-rute E39 mellem Lote og Anda på den norske vestkyst.

Færgerne, der allerede blev præsenteret tidligere på året, skal have en kapacitet på 120 biler, 12 påhængskøretøjer og 349 passagerer og ventes sat i drift på den 2,4 kilometer lange rute i starten af januar 2018.

Der er tale om de hidtil største elfærger, der skal drives frem af Siemens’ teknologi.

Virksomheden har i forvejen leveret batteribaserede fremdriftsystemer til to færger – en i Norge og en i Finland. Teknologien til de ny færger er udviklet i Norge baseret på teknologi til offshore fartøjer. Selve konstruktionen af færgerne finder imidlertid sted på Tersan Skibværft i Tyrkiet. Færgerne er designet af norske Multi Maritime. Fjord1-færgernes fremdriftssystem har Siemens navngivet BlueDrive PlusC. Systemet består af fire lithium-ion battier samt kontrolsystem til fremdrift og propeller. Færgerne skal lades op, når de ligger til kaj. Fornyligt kunne også amerikanske Xalt Energy meddele, at man har vundet kontrakt på batterileverance i dette tilfælde til to af HH Ferries Gruppens Helsingør-Helsingborg-færger.

Kommentarer

kommentarer