Nyhetsartikkel

04 oktober 2016

Verdens vindkraft vil nærme sig 6.000 GW i 2050

Kina er i front i alle scenarier i en ny rapport om veksten i den globale vindkraft.

Om 34 år er Kina stadig på toppen som verdens førendenation når det gælder udnyttelse af vinden som energikilde.

Det fastslår den globale lobbyorganisation for vindmølleindustrien, GWEC, i en ny rapport om udviklingen af vindkraft.

Organisationen har i tre scenarier regnet sig frem til den sandsynlige mængde vindkraft, verden kan betjene sig af i de kommende år. I det mest positive scenarie når alle møller i hele verden en samlet kapacitet på 5,806GW i 2050. Heraf vil de 1,789GW være fra kinesiske vindmøller. Nordamerika  (USA, Canada og Mexico) når op på 919GW, mens Europa kun formår at lande på tredjepladsen med 703GW.

Til sammenligning var den globale kapacitet i 2015 på 433 GW. Udviklingen går dog stærkt. Allerede i 2030 kommer vindkraft til at stå for en femtedel af al elektrcitetsproduktion, vurderer GWEC. Organisationens store forventninger har ekstra næring af Klimaaftalen fra Paris, som nyligt blev ratificeret af et flertal af verdens lande. «Paris-aftalen betyder, at en komplet kulfri energiforsyning skal indføres før 2050. Vindkraft kommer til at spille en afgørende rolle for om vi kan når det mål,» siger GWECs generalsekretær Steve Sawyer.   M

Kommentarer

kommentarer