Nyhetsartikkel

26 september 2016

Rapport udsat for hård kritik

Bølgerne gik højt i fredags under en debat i regi af Branchefællesskab for Intelligent Energi, hvor branchechef Helle Juhler-Verdoner først præsenterede et barrierekatalog fra Platform for Smart Energi for udbredelse af løsninger inden for smart energi.

Mere debat var der imidlertid om en rapport om fleksible løsninger, Rambøll er ved at udarbejde for Energistyrelsen, skriver Dansk Energi på sine nettsider.

Rambølls rapport bliver lavet med kort tidsfrist og er ikke helt færdig, men Morten Pedersen, der er leder for Rambøll Managements energi-, klima- og miljørådgivning, havde indvilget i at stikke hovedet i løvens gab for at præsentere de foreløbige konklusioner for, hvad der primært skal satses på for at skabe balance i et energisystem med stadig mere fluktuerende elektricitet fra vindmøller og solceller.

– Fjernvarme og fjernkøling spiller en kæmpe rolle. Teknikken er der, og samfundsøkonomien er på plads, sagde Morten Pedersen og påpegede, at også andre rapporter har anbefalet en udrulning af fjernvarme fra en dækning på 63 procent af husstandene til 70 procent.

Ikke alle er imidlertid enige i, at fjernvarmen skal ud i yderste afkrog af landet. Eldrevne varmepumper kan være et alternativ for mange husstande. Derudover kan fleksibelt elforbrug også sikres for eksempel ved hjælp af batterier i elbiler og styring af pumper på renseanlæg.

– I har mange vurderinger uden dokumentation. Noget kan godt betale sig lokalt, uden at det fra en national tilgang synes at give volumen, lød kritikken fra projektleder Preben Thisgaard fra Kalundborg Forsyning.

Læs hele nyheden

Kommentarer

kommentarer